New supplier of the official Premier League printing. Avery Dennison is taking over from Sporting ID.
The change will take effect come the season 19/20. Which is essentially now. The name and number kits will remain the same for the upcoming season while there is a minimal change to the sleeve badges.
A grey edge is added to the interior of the circle.

The same change has been made to the Champs 18/19 badge which will be worn by Manchester City throughout the campaign 19/20.

The Case for a new Aarhus Airport

Den amerikanske økonom Murray Rothbard skrev en berømt bog med titlen ”the Case Against the Fed” hvor han på systematisk gennemgår pengeskabelsen i USA og den rolle the Federal Reserve indtager efter indstiftelsen i 1913. Som man kan udlede udaf titlen er konklusionen på analysen den at der er stærke argumenter imod den måde the Fed har udviklet sig på, der ligger langt fra det oprindelige charter.
Tilsvarende kan man bygge en sag op For at Aarhus bør have en ny lufthavn. Desværre er hele processen som den er beskrevet på kommunens hjemmeside meget omvendt.
Supplerende analyse af en evt. ny Aarhus Lufthavn ved Thomasminde
Man starter med at forholde sig til hvilke regler, regulativer, forordninger der findes på området og ikke med at præsentere en business case for betydningen af en ny lufthavn. Problemet dermed er at de to ikke er uafhængige specielt de økonomiske antagelser kommer til at se meget forskellige ud alt efter hvordan en business case er opbygget.
https://aarhus.dk/demokrati/politik/dagsordner-og-referater/vis-dagsorden/v/16009/Aarhus-Byrad/Referat/2016-09-28/?agendaId=254452#1
At EU Kommissionen skal blande sig i lufthavnsbyggeri i medlemslandene er noget overraskende men specielt at hele argumentationen imod en Aarhus Lufthavn er koncentreret om excess capacity i andre lufthavne kan virke overraskende. Et marked med fri konkurrence og med dynamik i forhold til efterspørgsel og konjunkturer må påregne sving i kapacitetsudnyttelse. At man skal have et overordnet synspunkt der minder meget om planøkonomisk tankegang hvor det gælder om at sørge for at undgå overkapacitet og dermed konkurrence på et givet marked virker besynderligt. Stort set alle infrastruktur projekter har et element af offentlig midler hvilket er logisk nok i forhold til at der er nogle positive externaliteter men ønsker at tilgodese. Ejerkredsen omkring Billund og Aalborg og Karup er således stort ser udelukkende baseret på lokale kommuner. Disse kommuner betaler således med offentlige midler for at opbygge infrastruktur og dermed må man ikke konkurrere hermed ? Projekter der indeholder offentlige kroner så som en forbindelse ved Femern må godt konkurrere med private leverandører af transport så som færgeselskaber, men så snart der er tale om offentligt ejede lufthavne må man ikke ?

Det virker absurd. Det bedste produkt, den bedste service ydelse bør vinde, også selvom det betyder tab af markedsandele for konkurrerende aktører i markedet. En økonomi uden churn er et fossilt og fastfrosset legeme der over tid vil miste den dynamik der udgør liv.
Den store fordel ved at bygge en ny lufthavn i det 21 århundrede er at man inkorporere alle de udviklinger der er set i løbet af de seneste 50 år hvor den kommercielle luftfart har udviklet sig hastigt. Der er ingen legacy at tage hensyn til, man har en tabula rasa og dermed mulighed for at skabe en tidssvarende og fremtidsorienteret løsning.
Sjovt nok beskæftiger de analyser der er lavet sig udelukkende med almindelig passager trafik. I den sammenhæng mangler der således den væsentlige dimension der hedder cargo såvel som UAVs og privat jets. Der mangler også en analyse af forskellige forretningsmodeller som lufthavne opererer med. F.eks. som base og/eller hub for luftfartsselskaber eller blot som noder i et netværk. Her antages det implicit at en ny Aarhus Lufthavn udelukkende kommer til at tjene som en node med få ruter og passagertal udfra lokalt befolkningsgrundlag. Det næste man kunne kigge på er hvorvidt en ny lufthavn kan bringe fordele til andre dele af infrastrukturen såsom havn, bus eller tog.

Interkontinentale Ruter

Der findes 2 ruter mellem Asien og Europa. Den øvre over Rusland og den nedre over den Arabiske Golf. Helsinki og Moskva forsøger at etablere sig som hubs på den øvre rute mens Istanbul og Dubai satser på at blive de førende på den nedre rute. Disse byer tjener som hubs for disse landes respektive nationale luftfartsselskaber såsom Finnair, Aeroflot, Turkish Airlines, Emirates. Disse får som regel særlige privilegier og fordele i forbindelse med tildeling af slots og adgang til terminaler. Dette vanskeliggør mulighederne for andre luftfartsselskaber i forhold til betjene markederne uden for eget land og især kontinent.
Til gengæld er det at blive gjort til hub for et luftfartsselskab en guldgrube for en lufthavn. SAS er således blevet holdt oven vande af den danske stat (endnu en bail out af too important to fail firmaer) ikke for at redde luftfartsdelen men for at redde Københavns lufthavn.
Hvis man derfor ønsker at skabe trafik og dermed indtægter for lufthavnen kunne man tilbyde en kinesisk airline at komme ind i en ny Aarhus Lufthavn med henblik på at bruge denne lufthavn som hub for trafik til Europa.

Globale Trends

Mens Danmark i mange år har kalibreret en eksport maskine ja så er faktum den dag i dag at den interne vækst + samt den del af eksporten der udgår fra Danmark er begrænset og med meget lav vækst. Derfor må man i højere grad se sig om efter udenlandske investeringer i brancher eller geografier der kan være interessant set fra udenlandske virksomheders perspektiv.

Cargo

E45 er den suverænt væsentligste trafikåre i Jylland. Mange logistik virksomheder har lager eller terminal langs den hovedfærdselsåre. Med en placering tæt på E45 og krydset mellem nord – syd og øst – vest gående motorveje vil en sådan placering også være interessant for de store logistik firmaer. En ny Aarhus Lufthavn behøver således ikke være baseret udelukkende på passagertrafik man kan også sagtens betjene fragtfly.

UAVs

Meget snak om droner men meget lidt praktisk anvendelse indtil videre. I høj grad er dette et regulatorisk spørgsmål. Der er imidlertid et stort potentiale på sigt hvis de regulatoriske problemer kan løses. Man kan pt. ikke flyve med droner i nærheden af menneskelig bebyggelse hvilket indskrænker anvendelsen ret kraftigt. I Aarhus tilfælde er dette imidlertid ikke så skidt fordi man er beliggende omkring en bugt og sågar med yderligere øer med Samsø og Tunø. Det vil derfor være logisk at forsøge at oprette drone korridorer udfra den nye lufthavn der kan beflyve både Mols og de nærliggende øer. Hvis man som et af de første steder i verden får dronebaseret persontransport vil man kunne opnå en Bilbao effekt og desuden i højere fra binde Mols sammen med Aarhus metro area. I det klassiske Bay Area omkring SF har man 2 broer + færger men muligvis kan man komme uden om disse store investeringer med droner i stedet. Prisen vil helt sikkert falde markant over tid både mht. pris på udstyr og pris på drift.

Heliport

I forlængelse af UAVs har man så helikopteren der i et vist omfang er substitut hvor den store forskel er at dronen er styret fra jorden mens helikopteren har en pilot og eventuelt mandskab ombord. Men i forhold til både at drive redningshelikopter og hospitalshelikopter vil en ny lufthavn ved E45 have en glimrende placering til at kunne dække Midtjylland med hurtig ankomst.

Charter

Charter trafik kan fint passes ind i og med at charter fly for hvem prisen er en afgørende parameter kan få tildelt flytider om natten eller på andre tidspunkter hvor der ikke er megen trafik i lufthavnen.

Privet Jets

Da prisen på mindre fly er faldet markant over tid er private jets eller taxi fly blevet mere populære. Med øget sikkerscreening i lufthavne er den hurtige turn-around tid i lufthavne også blevet et væsentligt aktiv. Hvis man designer en lufthavn from scratch med henblik på et være funktionsdygtig også i fremtiden vil det være naturligt også at inkorporere flyvninger med private jets i designet fra start.

Indenrigstrafik

Hvis man kigger på konfigurationen af trafik fra Aalborg Lufthavn er der en langt større del både relativt og absolut end fra Billund og Aarhus. Hvorfor ? Jo det er fordi at lufthavne ikke blot ligger i konkurrence med hinanden men også med andre transportformer så som tog, bus og bil. Aalborg Lufthavn leverer derfor en rute til København der er attraktiv i forhold til alternativerne både mht. tid og pris og iforhold til København og vidererejse ud i verden. Gratis parkering og en bynær placering hjælper både i forhold til tids og økonomi parameteren. Hvis man kigger på tyske indenrigsruter kan man også se at der er en enorm trafik fra Hamburg til München, fra Berlin til hele Vesttyskland altså vinder fly på længere strækninger mens landtrafik vinder på kortere distancer f.eks. Hamburg til Berlin. Imidlertid er ligningen som man ser med Aalborg afhængig af mange forskellige parametre. En special indgang til terminal i Aarhus med lynhurtig screening, kun håndbagage og tæt på gratis P-pladser ville hurtigt kunne vise sig langt mere attraktiv end alternativet med en lang togrejse. Både iforhold til den anseelige trafik mellem lands to største byer såvel som for de der skal til CPH København’s lufthavn.

Hub

Luftfart er baseret på hub and spoke eller point to point flights. De fleste såkaldte legacy carriers benytter sig ligesom logistik firmaer af hub and spoke princippet. Ryanair og andre budget carriers bruger primært punkt til punkt flyvninger men samler trods alt disse i baser.

Base

Hvis man vil have en attraktiv og økonomisk succesfuld lufthavn kan man forsøge at tiltrække en low cost carrier airline til at oprette en base med mange direkte ruter fra en given lufthavn.

Randers – Byen til Vandet ?

De seneste 20-30 år har set en bølge indenfor arkitektur og byplanlægning hvor man for alt i verden skal have udsigt samt adgang til vand. Bydele bygges så tæt som muligt på vand, huse og bygninger indrettes så man som minimum kan få et lille kig til en ansamling af H2O. Prisen på ejendomme med udsigt til vand er en multipel af ejendomme uden. Artikler flyder om vandets fantastiske indvirkning på psyken og den lindrende og befordrende effekt vand har på den mentale tilstand. Læg dertil alle de glæder man kan få ud af adgangen til vand: sejlads, surfing, svømning, badning, lystfiskeri mv. En by uden adgang til vand, ikke for erhvervsmæssige formål som transport eller fiskeri, men til byudvikling af boliger og fritidsfaciliteter er ikke noget man regner. Stort set alle kommuner og byer forsøger at udvikle attraktive områder til vand: om det er Aarhus Ø, Vejle havn, Silkeborg Søer, eller langs Limfjordens bred i Aalborg – trenden er den samme overalt. Den højeste målestok for succes er en ny bydel til vand. Borgerne synes at følge trop. De mest eftertragtede boliger er ved vand, og folk sælger rask væk villaen ved skov eller mark for at komme tættere på det eftertragtede vand.
Men hvorfor egentlig ? Et eksempel er Aarhus Ø med tætte bebyggelser og små lejligheder til høje priser og hvor bygningerne står klinet op af hinanden således at man kigger lige ind i stuen hos genboen 10 meter væk. Vandet derimod, hvor synligt, ses som en stor grå flade der går i et med himmelen. Spørgsmålet melder sig derpå: Hvad er det der er så entydigt fantastisk ved at skulle have den forbindelse til vand i alt hvad man foretager sig ? Udover den tvivlsomme nytteværdi kan der være store praktiske ulemper forbundet med denne vand forbindelse som man ser i Florida ved Roskilde Fjord og mange andre steder.
Randers har fået en ny byudviklingsplan under overskriften: Byen til vandet. Et konsulent og branding firma uden tilknytning til byen har fundet på dette slogan og en udviklingsplan der skal bringe det unikke forløb med en å, Gudenåen, og en fjord, Randers Fjord, sammen med byen. I oplægget til den nye byplan bliver det forklaret hvordan man er den eneste by i landet med både å og fjord i en slags delta. Men at noget er unikt og enestående er ikke ensbetydende med at det er værdifuldt. Hvis man fjernede “Randers” og fremlagde sloganet “Byen til Vandet” for en vilkårlig person med spørgsmålet: Hvilken By Tænker Jeg her på ?? Ja så ville vedkommende med rette kunne pege på stort set alle byer i hele landet måske med undtagelse af Herning og Grindsted. Hvis man så fik forklaret, at der var tale om Randers og at man her havde en å der løb ud i en fjord der så igen løb ud i et hav, ville denne vilkårlige person formentlig stille mod-spørgsmålet: og hvad så ?

Heraf problemstillingen, man har noget unikt, men gør det nogen unik forskel på nogen meningsfuld måde ? Dertil er svaret, Nej, det være sig for stort set alle andre, end biologer og zoologer der forsker i floddeltaer der løber ud i havet. Vand er vand og Randers Fjord er i den sammenhæng noget mindre interessant end Horsens, Vejle, Kolding, Flensborg etc. der alle har meget større og bredere fjorde der gør dem mere anvendelige til stort set alle formål. Randers – Byen til Vandet, er ikke en unik value proposition, men en kapitulation i forhold til at man ikke har kunnet fremstille en eneste vision med udviklingspotentiale i forhold til hvilken retning Randers har taget for nylig eller hvordan den skal udvikle sig fremover. Man har taget et ekstremt udtyndet og vagt koncept og pakket det på nye flasker og derpå solgt det til et apatisk byråd som en arkitektonisk udgave af en credit default swap. Indholdet kunne meget vel vise sig at være toxic og munde ud i minimal nytteværdi bortset fra store regninger til kommunens borgere. Præmissen synes primært at gå under overskriften:  So Ein Ding müssen wir auch haben og dette i form af en strategi og branding plan med den grundlæggende præmis, at vand altid er godt og at en forbindelse til vand per automatik bidrager med noget positivt for en by og dens borgere.
https://byentilvandet.randers.dk/
Selvfølgelig er der også et tilhørende slogan: Hvor å bliver til hav, hvor det ferske bliver salt
Og hvad så ? ……. kunne man fristes til at spørge . . .
Alternativ vision
30 år efter at man principielt har lagt planøkonomien i graven har den aldrig haft bedre vilkår. Alle forhold i samfundet gennem-reguleres; pengepolitik og renter fastsættes centralt, budgetter og byudvikling planlægges for 5 eller 10 årige perioder. Man kan ikke bygge på sin egen jord hvis den er defineret som landzone, man kan ikke drive landbrug hvis det er byzone, man kan ikke beskytte sit sommerhus mod at falde i vandet hvis det er kystzone. Centraliseret planøkonomi har entydigt vundet. Dens oprindelse er ikke kommunistisk eller kapitalistisk per se, det er snarere et statsligt styringsinstrument og staten har aldrig stået stærkere før.
Hvad har dette med Randers at gøre ?
Som entrepreneur Peter Thiel siger, hvis man skal starte en business så skal man prøve at skabe et monopol fordi det er mest udfordrende og der har man bedst mulighed for at profitere. Dette skal ikke forstås som et statsligt garanteret monopol, som revisions eller advokat branchens, men et monopol forstået på den måde, at man er den eneste der forsøger at løse et bestemt problem for en gruppe personer i samfundet. I stedet for at åbne restaurant nummer 50 i Palo Alto kunne man måske forsøge med en “lyn-rengøring af sneakers service” hvis der endnu ikke er nogen der tilbyder noget sådant. I stedet for at have en “by til vand” strategi, som by nummer 50 i Jylland, kunne man måske prøve at finde på noget som ikke bliver gjort.
Randers er sandwiched mellem 2 uddannelses metropoler: Aalborg og Aarhus. Disse byer har tilsammen over 100000 studerende på videregående uddannelser. Alt for mange færdige kandidater til at byerne selv kan optage dem alle på arbejdsmarkedet. Randers har kæmpet hårdt for at få statslige uddannelser, eller statslige styrelser. Man tænker, at det er godt for en by at få disse gratis gaver. Garanterede indtægter, få udgifter da de unge mennesker hverken tærer på sundhedssystem eller daginstitutioner, skoler mv. Men derudover er det jo også således, at studerende er lavindkomst grupper og at uddannelses jobs og bureaukrati jobs skaber få dynamiske effekter. Der bliver ikke ansat flere over tid, og disse jobs er det sidste led i værdikæden. I modsætning til en virksomhed der producerer fysiske produkter hvor der kan skabes op til 12 jobs for hvert produktionsjob i forhold til underleverandører og services der tilkøbes.
https://www.economist.com/europe/2019/02/09/why-germany-has-no-gilet-jaunes-protesters
I stedet for at bruge alle sine ressourcer på at gøre hvad alle andre gør kunne man prøve at gøre noget andre ikke gør!

Randers – Open for Business

Randers scorer lavt på stort set alle parametre man måler på: uddannelsesniveau, indkomst, formue, levealder etc. Altså skulle man tro at en ny vision for byen ville forsøge at rette op på dette, men nej, flere døde mursten og rekreative områder til fritidssamfundet synes at være vejen frem ifølge den nye strategiplan.
En alternativ vision går på at gøre Randers til den førende by for entrepreneurship, enterprise og virksomhedsdrift især med fokus på produktion af fysiske varer i små eller mellemstore virksomheder. Byen har trods alt en lang historie som manufacturing hub, inden alting blev out-sourced, så hvorfor ikke bygge videre på denne arv?
Men hvordan gør man dette ? Ja det gør man ved ikke at gøre noget, forstået på den måde, at det man behøver er fravær af detaljerede planer og strategier for hvordan man skal udvikle byen. En hands off approach virker bedre for økonomisk aktivitet dvs, at man sørger for udelukkende at have et laser-skarpt fokus på de bedste rammebetingelser, hvilket igen vil sige mindst mulig regulering og intervention fra det offentliges side.
Udover at sørge for minimal regulering, beskatning og bureaukrati ja så er det især 3 forhold der er vigtige: transport, finansiering, og en hub funktion.
På trods af den megen trafik på E45 er de fleste jyske byer relativt lukkede kredsløb der ikke har specielt meget at gøre med nabobyen. Eneste undtagelser er uddannelsesbyerne der tiltrækker folk fra hele landet og i stigende grad resten af verden. Der får man en masse interaktioner mellem folk og institutioner der spænder meget bredt.
I en historisk kontekst er den funktion som regel leveret af handel, så byer som Venedig, Hansestæderne eller New York er vokset og har trivedes ved at fungere som handelspladser for udveksling af varer fra og til forskellige markeder men også af viden og ideer.
Transport er væsentligt for at akkommodere denne interaktion, derfor er det katastrofalt, at Randers Kommune ikke har bakket op om en ny Aarhus lufthavn ved Thomasminde der ville give byen og regionen et fantastisk boost.
Afstanden fra San Francisco til Mountain View er 61 km og til Cupertino 75 km. Afstanden mellem Randers og Aalborg 80 km og til Aarhus den halve distance. Altså burde det ikke være noget problem at have 2 vejs forbindelser til disse byer. Gør det attraktivt at arbejde i Randers også hvis man tilfældigvis er bosat i Aarhus eller Aalborg. Det nuværende koncept er baseret på primært at gøre Randers til en soveby hvor den økonomiske aktivitet foregår andre steder.
De fleste virksomheder der bliver startet skal bruge en eller anden form for startkapital for at kunne skabe et produkt og tiltrække en kundebase. Deraf behovet for at være i forbindelse med finansielle institutioner der kan levere en sådan ydelse.
Vi ender således med en række ord som;
Handel, interaktion, produktion, energi, finance, transport, begrænset offentlig sektor.
De centrale elementer der kan åbne op for en dynamisk udvikling er en erhvervspolitik der går væk fra at subsidiere ved at “pick winners” og til i stedet at regulere og det helt enkelt ved at have et eneste fokus for øje: at give de bedste rammebetingelser overhovedet muligt.
Mere herom i afsnittet om Randers Ø.
Her kommer 3 centrale dele til at starte med:
Randers Mobility Terminal
Randers Walkway
Randers Ø

Randers Mobility Terminal

Randers Midtby er i krise. Forstået som at absurd offentlig regulering har sørget for at fjerne grundlaget for at være konkurrencedygtig vis a vis Randers Storcenter og Internettet. Dårlige parkeringsforhold, p-bøder, manglende byggegrunde, regulering af butiksstørrelse, kaotisk trafik har alt sammen medført, at midtbyen har tabt 800 mio DKK i omsætning over 20 år. Nu forsøger man så at give det endegyldige dødsstød ved at ville fjerne busterminalen der bringer blot en smule foot trafic til centrum. Hvad der nu er tilbage af økonomisk aktivitet vil efter at byplanen Byen til Vandet er implementeret være evaporeret og man står tilbage med hvad der minder mest af alt om et kommunistisk paradis hvor folk fisker, bader, spadserer, sidder og kigger ud i luften.
Hvad midtbyen har brug for er noget helt andet nemlig en moderne underjordisk busterminal, et hypermarket der kan tjene som anchor for de mindre butikker + parkering. Masser af parkering og gratis parkering. Desuden skal der gives mulighed for at private busruter kan benytte terminalen så den bliver til en transport hub. Randers har altid været byen der handler men nu har man slået det meste af det uafhængige erhvervsliv ihjel og istedet  fremmet store kapitalkæder med kedelige kædebutikker i et selvdødt center. Lokale handlende på torvet har svære vilkår i de kolde måneder hvilket kan afhjælpes med en indendørs handelsplads med masser af foot trafic fra en anchor store og en transport hub. Friske lokalt producerede produkter er komplementære og ikke substitutter for supermarkedsvarer. Altså vil der ikke være nogen interessekonflikt. Derudover kan man indrette den nye facilitet med indlagt redundans dette med henblik på at selvkørende trafik måske vil udvikle sig til en realitet i løbet af føje år.
Bilfri centrum må være ambitionen men med den meget væsentlige tilføjelse at præmissen herfor er glimrende parkeringsforhold i udkanten af bymidten. Dette har man gjort med stor succes i Pontevedra i Spanien til gavn for bylivet og borgerne. Det gælder både for de der bor i centrum og de der kommer fra andre dele af byen eller er besøgende udefra.

Randers WalkWay

Den måde hvorpå man har udviklet Randers Midtby de seneste 20 år er udfra en statisk tankegang. Man bygger kunstnerisk inspirerede byporte ved indfaldsvejene. Når en sådan konstruktion en gang er placeret ja så bliver den stående og udvikler sig ikke, bidrager ikke med andet end hvad der skulle være en visuel forskønnelse eller en symbolik ingen forstår eller kan relatere til på et praktisk niveau. Derudover har man forsøgt at gøre midtbyen mere fodgængervenlig ved at fjerne parkeringspladser men fortsat tillade bilisme som hidtil. Hvad er resultatet ? At folk ikke længere kan komme frem til midtbyen fordi de ikke har noget sted at parkere samtidigt med at midtbyen hverken er mere eller mindre fodgængervenlig fordi der fortsat er biltrafik i langt de fleste områder af den centrale bymidte.
Den største attraktion hvad angår udenbys trafik, Randers Regnskov, lider af det problem, at konceptet er relativt statisk. Har man først været der en gang kan der gå en årrække før man reelt har nogen grund til at besøge den igen. Dette er ikke nogen kritik men blot en konstatering af konceptets begrænsning ligesom andre forretninger ligeledes har deres begrænsninger.
For at skabe en mere dynamisk midtby og for at genere et konstant flow af energi der giver dynamik og indpasser de statiske strukturer vil jeg foreslå en anden type af infrastruktur. En infrastruktur der forsøger at overkomme den manglende funktionalitet ved byporte og den manglende dynamik ved museer og historiske bygninger.
Navnet for den konstruktion der skal bringe mennesker samt den historiske bymidte i spil er Randers Walkway eller Randers Highway
Denne konstruktion er inspireret af f.eks. NYC’s High Line, og vil være en hævet gangbro over Randers midtby således at man kan se byen ovenfra og dermed se hvordan den er struktureret og hvordan den ændrer sig. Med andre ord et dynamisk vindue til byen, menneskene, naturen. At gå en tur over byens tage vil være væsentligt forskelligt forår, efterår, dag, morgen, i regnvejr eller i solskin. Planterne i den eleverede bypark vil give forskellige stemninger i forhold til naturens konstante skiften og evolution og ligeledes så den menneskelige komponent. Hvis denne gangsti indrettes med små pladser vil der kunne afholdes forskellige events med skiftende indhold. Der vil være en udsigt til byen der giver et langt bedre blik til den charmerende middelalderlige bymidte og samtidigt et view ud over bakkerne hvorpå byen ligger og til floddelta i midten. Byens borgere vil have mulighed for at komme hinanden ved angående et fælles projekt af praktisk karakter som “friends of the walkway” hvorved man kan engagere sig i at vedligeholde og udvikle området.
Udover High Line i NYC har man en tilsvarende konstruktion i Paris med Viaducte Les Arces, og en lidt alternativ konstruktion men med en gangbro på taget; verdens største træbygning Metropol Parasol, Sevilla.

Randers Ø

Ifølge den nye byplan skal Kulkajen, der omfatter en stor del af den nuværende Randers Havn, omdannes til rekreative områder med boliger og pladser og adgang til åen så man kan fiske. Hvorfor ikke bruge denne lokation der i formen minder en del om Manhattan til noget produktivt? I stedet for at fylde den med døde mursten så kunne man skabe en special economic zone som set i f.eks. Shenzhen. Hvor et fiskerleje er gået fra nogle få tusinde indbyggere til nu at være en metropol på 12 mio. Hvilke sektorer af økonomien er som regel de centrale dele når der sker tektoniske skift i samfundsstrukturen: finans, transport, energi.
Derfor skal man ikke lukke kraftvarmeværket. Man skal snarere bruge det som udgangspunkt i forhold til at skabe nyudviklinger dels for virksomheder der har brug for rigelig og billig energi samt for firmaer der arbejder indenfor energisektoren. Verdo kan hjælpe med til at skabe en klynge af energi virksomheder såvel som levere billig energi til etablerede virksomheder. Man kan eksperimentere i den virkelige verden med fremtidens energiforsyning ved at rulle sådanne løsninger ud på Randers Ø. Strømsvigt, tja, det sker men man kommer hurtigt op igen og lærer af fejltagelserne.
Virksomheder der udvikler fremtidens transportløsninger kan tiltrækkes ved at tillade selvkørende køretøjer, droner mv. Dermed skaber man et fantastisk regulatorisk miljø for virksomheder der ønsker at lancere nye løsninger indenfor transport og mobilitet. De får nemlig mulighed for at teste deres løsninger i den virkelige verden.
I Californien forsøger man at skabe en offentlig bank så samfundet ikke længere skal subsidiere absurde profitter i bankverdenen. Bankerne har monopol på at skabe penge via bank kredit og udlåne til renter de selv bestemmer. De kan desuden låne i nationalbanken til næsten intet hvilket skaber en enorm profitabel forretning. Hvorfor ikke skabe en bank der låner penge ud lokalt, ikke har en stor investeringsafdeling til at handle eksotiske værdipapirer og eksisterer uden at skulle tjene store profitter?
I Bristol har man skabt en lokal valuta så folk kan se hvor deres penge havner og hvor mange der cirkulerer rundt i lokaløkonomien. Bitcoin og andre digitale valutaer er måske ikke videre succesfulde som legal tender men måske blockchain teknologien kan udvikle sig til noget der tjener et egentligt formål. Altså ved at lave en frizone på Randers Ø kan man skabe mulighed for at fin-tech virksomheder kan lancere produkter i virkeligheden og dermed skabe et laboratorium for fremtidens penge.
https://www.change.org/p/support-the-california-public-banking-alliance-legislation-empower-ca-cities-and-regions-to-use-public-funds-for-public-good-publicbanksnow
https://bristolpound.org/
I Københavns Kommune bruger man hundredvis af millioner på at subsidiere Ryanair i CPH lufthavn for at få udviklet rutenettet, selv Alternativet stemmer gladeligt for. Aarhus Kommune gør det samme med deres letbane. Så hvorfor skulle man ikke hjælpe virksomheder i en økonomisk sær-zone med 0 skat, 0 moms, 0 administrative omkostninger i en periode. En stærk klynge af virksomheder er også et offentligt gode. Virksomhederne får ikke en krone i offentlig støtte de slipper blot for at få eksproprieret en del af deres aktiver. En lille pris sammenlignet med de enorme offentlige subsidier der findes overalt via redistribution af skatteindtægter til formål politikere synes er værdige.
For at være præcis taler vi her om 21 mia DKK i statslige subsidier, plus kommunale tax incentives som førnævnte eksempel. Fri og lige konkurrence eksisterer kun i de færreste brancher men med et setup der befordrer økonomisk aktivitet snarere end at vælge vindere og understøtte ikke rentable aktiviteter ja så får man noget der er et ubetinget gode for alle.
Af andre tiltag for at sætte ånden fri kunne inkludere gratis basale lejligheder. Lejligheder hvor der bliver eksperimenteret med hvad en bolig er og skal være. For de erhvervsaktive betyder det at de ikke behøver bruge så megen tid og penge på tag over hovedet men kan istedet koncentrere sig om at drive virksomhed. Eneste betingelse for at indlogere sig er, at man har tilknytning til erhvervsudviklingen på Randers Ø. Det giver mulighed for at folk kan overnatte hvis det bliver sent og de kommer udenbys fra. Man kan opholde sig igennem længere tid i forbindelse med projekter uden at skulle betale formuer i hotelophold og det vil gøre det meget lettere at henvende sig til udlændinge, der problemløst kan indlogeres i kortere eller længere perioder.
I forhold til den jord der er til rådighed kan man ganske enkelt udlodde byggegrunde og eksisterende bygninger gratis. Alle der ønsker at opdyrke prærien skal være velkomne til at få en jordlod under forudsætning af at den bliver brugt aktivt. Hvis man flytter skal man sælge eller overdrage til en ny entrepreneur. Det er ikke tilladt at lade en jordlod eller bygning stå ubenyttet hen gennem længere tid.
Men som sagt disse er bare ideer til hvad der kunne ske. Markedet bestemmer selv og det er derfor usikkert hvem eller hvad eller hvordan. Men noget vil der ske hvis de rette betingelser for økonomisk aktivitet skabes.
Randers Ø vil blive en levende theme park hvor folk vil komme rejsende til udefra for at se hvordan interessante forretningsideer bliver skabt og omsat til praksis.
https://www.nytimes.com/2015/11/01/realestate/reinventing-the-brooklyn-navy-yard.html
Samtidigt vil virksomheder flytte til eller blive skabt på stedet på grund af de favorable rammevilkår og det spirende og dynamiske miljø.
Randers Byen der Handler! – I forståelsen af action (og ikke trade/commerce betydningen).


Brief

1.
Design et supermarked med markedshal med højt til loftet, samt busterminal i kælderen, og tagterrasse der hæver sig over byens tage. Derudover skal der være en etage inde i bygningen hvor man kan søge ly for kulde eller regn og kigge ned på livet i markedshallen. For at få tagterrassen op over omkringliggende bygninger skal der også være en fjerde etage, hvad denne skal bruges til er et åbent spørgsmål og del af den kreative opgave. Alle etager skal have højt til loftet så der bliver en luftig stemning selv hvis der er mange mennesker tilstede. Ved siden af denne bygning skal der være parkeringshus i mange etager med stor kapacitet og med adgang til hovedbygningen. Den gamle busterminal bygning fjernes så den nye bygning ikke ligger isoleret med ryggen til men bliver en integreret del af byen.
2.
Design en high line walkway der går på tværs af den historiske midtby. En gangsti der hæver sig over byens tage så man kan se hele midtbyen fra oven. En oase i byen med grønne områder i højden. Hvis man ønsker at bruge den til at forbinde Randers Regnskov, Randers Ø eller Randers Mobility Terminal med den historiske bymidte ligger dette frit for.
3.
Design en bygning eller et område på Randers Ø. F.eks. en ny bank der bryder med den nuværende tradition, et futuristisk lejlighedskompleks der tilbyder gratis ophold, energiforsyning baseret på sol, vind, atomkraft i sammenhæng med det nuværende kraftvarmeværk, en moderne fabrik til produktion af fysiske produkter, med maksimal komfort for medarbejderne etc. Eneste kriterium: der SKAL være tale om en tegning der har med erhvervsliv og økonomisk aktivitet at gøre!
4.
Beskriv med ord hvad overvejelserne har været og hvad tegningerne viser.
 

Opgavebeskrivelse

Vælg 2 ud af 3 opgaver fra punkt 1 til 3. Punkt 4 er obligatorisk. En korrekt besvarelse skal være på 3 sider præcist. Ikke flere ikke færre. Hvis der er særlige omstændigheder der gør at det er nødvendigt med flere sider for at anskueliggøre et givet design kan der til nød dispenseres fra side antallet.

Præmier

1. Præmie

750 Euros hvilket svarer til cirka 5000 DKK –  dette er en cool cash præmie

2. Præmie

Et gavekort på 1500 DKK til mmsport.dk

3. Præmie

2 flasker russisk vin fra boutique winery Lefkadia
 
Præmierne vil blive udloddet og udbetalt af den juridiske enhed: DK33445148
Adresse: MM Sport, Brødregade 23 st. th., 8900 Randers C, Danmark.
 
Deadline: 15. marts 2019
Indsend besvarelsen til: info@mmsport.dk
Vinderne vil blive annonceret inden d. 1 maj 2019 og får i øvrigt direkte besked
 
Vi tager forbehold i forhold til ikke at udlodde en eller flere af præmierne i tilfælde af at ingen besvarelse lever op til de kriterier der er skitseret ovenfor.
For spørgsmål skriv venligst til info@mmsport.dk
Dommerkomiteen vil bestå af en repræsentant for de officielle myndigheder i Randers såsom City foreningen , kommunen eller borgerrepræsentationen.
MM Sport repræsenteret ved Mikkel Bager
En arkitekt eller byudvikler

Bilag

Her følger de geografiske lokationer der er i spil i forhold til den alternative byudviklingsplan.

Randers Mobility Terminal

Området hvor den nye underjordiske busterminal skal opføres og hvor det nye hypermarked med tilhørende markedshal skal opføres. Det er ligeledes indenfor den røde streg at de nye parkeringshuse med gratis parkering skal opføres der skal afhjælpe de enorme problemer Randers kommune har påført midtbyen med dens parkeringspolitik.

https://www.openstreetmap.org/#map=18/56.45857/10.03987
Man ser her et satellitfoto af området med den nuværende busterminal. Der er parkeringspladser til venstre og en tom grund for enden nederst i billedet, begge dele + den nuværende terminalbygning med parkering på den ene side og busterminal på den anden.

https://www.google.com/maps/@56.4588386,10.0397016,318m/data=!3m1!1e3

Randers WalkWay

Den historiske bykerne hvor igennem den nye løftede gangbro skal løbe.
Det er op til en konkret vurdering hvor det er smartest at denne eleverede bro for fodgængere præcist skal løbe samt hvor lang den skal være. Men for at det giver nogen mening skal den nok være i intervallet 500 – 1000 m lang.
Hvis man gerne vil lade den løbe enten fra Randers Regnskov eller fra Randers Ø der begge ligger uden for den røde de-markering er dette også tilladt. Ligeledes hvis den nye busterminal skal indgå kan dette også lade sig gøre. Cirklen er ment som en hjælp til at indkredse den historiske bykerne men ikke en spændetrøje i forhold til kreative løsninger.
https://www.openstreetmap.org/#map=16/56.4600/10.0356

Den historiske bykerne set fra oven. Den ældgamle middelalder bymidte kombineret med nyere bygninger.

https://www.google.com/maps/@56.4593025,10.0366519,637m/data=!3m1!1e3

Randers Ø

Det nye område til erhvervsudvikling set fra oven. I øverste højre del af billedet strækker der sig en halvø der er markeret med en rød streg i en cirkel. Dette er Randers Ø.
Man ser skorstenen med kraftvarmeværket Verdo som et let genkendeligt pejlemærke. En industriel landmark bygning.

https://www.google.com/maps/@56.4595751,10.051168,637m/data=!3m1!1e3
Her ses området fra en vertikal position. 180 grader lodret.

https://www.google.com/maps/@56.4592832,10.0516535,1274m/data=!3m1!1e3
 
Et mere traditionelt kort med det nye erhvervsområde indcirklet med rød streg.

https://www.openstreetmap.org/#map=16/56.4599/10.0480
 
Og endnu et billede fra luften denne gang fra øst mod vest:

Russian Champagne Bar

Disclaimer: When I use the broad term of “wine” below I refer to red wine and white wine unless otherwise specified.
In the USSR during the times of the Soviet Union wine production was essentially bulk wine of low quality produced in large quantities. After the breakup of the Soviet Union wine production tanked altogether. However, over the past 10 years substantial investment has flown into wine production to the south of Russia. While there are still mass producers of bulk wine where the concept is quality over quantity the opposite has also emerged. A number of boutique wineries have sprung up where the concept is the inverse: quality over quantity and with the ensuing production levels being rather limited.
The vast majority of Russian wine is sold within Russia. The two main regional markets being Moscow and St. Petersburg. In the case of Crimean wine the reason for this is obvious. Few countries around the world would allow it to be imported. In the case of wine produced on the mainland in Krasnodar and Rostov regions the reason is due to market fundamentals. A relatively small output for a relative large market like the Russian means that demand outstrips supply. The second reason is that Russian wine is largely unknown abroad and that the international market is already well supplied and very competitive. For the Russian wine producer it would be vastly easier to expand by selling a bit more in the domestic market or to other CIS countries. However, the prize of being an exporter to western markets is greater than simply the sales generated in the process. It is the ultimate proof of validity and stamp of quality for a product if it sells to the discerning Western consumer. The ultimate proofess being when consumers voluntarily part way with their hard earned cash in return for a product of which they know nothing beforehand. Georgian wine has received a lot of publicity over the past decade but even so the by far biggest market for Georgian wine is Russia. This shows the difficulty of making inroads in an international market with strong incumbents and long established consumer preferences.

In a historical perspective overseas producers of wine like Chile, Australia, South Africa have seen some success in wine exports. However, the window of opportunity available to wine producers from those countries during the 1980s was vastly different from the situation as of today. The situation at that time resembled the US car market during the 1970s. Big gas guzzlers requiring frequent repairs was the norm but those vehicles were predicated on cheap gas and a growing economy with low employment, and consumers with money to spend. The crisis of 1970s with price hikes on gas many times over coupled with unemployment, inflationary pressure, and stagnating wages meant that reliable Japanese cars with a lot of mileage made inroads. Similarly European producers of wine which were all dominant historically produced wine with certain weaknesses. Price and limited information available to the average consumer being the main culprits. The market was split between high-end wine which would sell at high prices out of reach for most consumers and low-end bulk wine of poor quality. Some progress had been made in California where the varietal wine had been invented. Thus it was told clearly on the label which grape had been used, the producer, and the region – for instance California. Compared to this straight forward label a French bottle of wine would provide little or none of this information. The region would usually be some sub-region or a very specific district nobody had ever heard about. The grapes used and the proportions of the blend would not be specified, rather it would be expected that the consumer should know that a bottle from St. Emilion is made from Merlot, Cabernet Sauvignon, and Cabernet Franc. Furthermore specific classifications which would indicate how long the wine had aged etc. would all be implicit but never spelled out. The so called overseas or new world wines from Chile et al would be successful in capturing this middle market. The value proposition would be to deliver a ready to drink, quality wine, at a reasonable price with the added benefit of easy to understand info relating to the product and in the marketing. Later on European wine producing countries like Spain, Italy, and France would answer the challenge and successfully capture part of the midmarket by adopting some of the tactics which had made overseas wine popular in the first place.
The high-end is still dominated by French wine in particular, secondarily by Italian wines and from very specific districts. The market for high-end wine is very difficult to penetrate. While it is easy to distinguish oneself from the midmarket at the high-end, the mid market has the problem that there is nothing that really distinguishes one bottle from another. Grapes, production techniques, marketing etc. it is all freely available to anyone who happens to live in a geographical zone which allows for wine production. Bulk wine at the low end of the market is by definition low margin and thus not very useful for exports. It is indistinguishable and commands low consumer confidence with regard to the quality.

High-end red wine is dominated by French appellations in particular Bordeaux and Burgundy, and secondarily by Italian wine from Tuscany, Piedmont. The primary overseas wine region being California. White wine is not as prestigious but the most revered areas tend to be Bourgogne and Chablis.  Port wine is as the name indicates 100% dominated by Portugal and the region around O’Porto. Volume of port wine and other dessert wines is considerably smaller than that of red and white wine. Rosé wines do not have any prestigious top.
The concept of appellation of origin whereby only products originating in a specific area can apply an otherwise generic term means that the supply of certain products is highly limited.
Cognac to most people is the generic form for a specific kind of alcohol but in fact cognac is only produced in a small French region of this name. All other products produced this way are called brandy. Grappa, Armagnac, Port wine etc. are also protected.
In the case of sparkling wine the confusion stems from champagne which is generic and specific all at the same time. All French sparkling wines from the small district of Champagne can put champagne on the label. All other bubbly wines made applying the champagne method will have to use a denominator like Sekt, Cava, Spumante, Prosecco, Espumante or something else.
Interestingly during Czarist times there was a native champagne production in Russia. For instance in Crimea at Novi Svet or close to the Czarist summer residence in Yalta at the winery Massandra (though mainly renown for its dessert wines). Champagne production also has a long tradition on the mainland for instance at Abrau Durso in Krasnodar Krai. The Russian nobility had for long consumed vast quantities of champagne and eventually a few dedicated souls decided to make their own. French wine makers were invited and production took off. Thus while high quality red wine is a rather recent phenomenon in Russia, champagne and dessert wines have a history dating back more than a 100 years.

As mentioned above the market for high-end red wine is rather impenetrable while high-end white wine does not command much interest. Champagne on the other hand is the undisputed leader in the sparkling wine market and face very little competition from a secondary market for high-end champagne method but non-champagne sparkling wines. No district in Italy, Spain or elsewhere is seen as a suitable alternative. It is champagne or nothing.
This leaves a market opening for a high-end champagne alternative, since champagne has difficulty in meeting demand from a growing global population of affluent consumers with enough spending power to splash out on the bobbly water. And because the modern consumer is always craving for something new, especially if it comes with a story attached.

Russia has the tradition and experience when it comes to producing champagne style wine. Furthermore since the court of the Czars was by far the most lavish from the French Revolution and until the Russian Revolution it has the history to provide the bling for an upscale champagne style sparkling wine brand. A note of caution: The name itself being an important obstacle to overcome. “Champagne” is out of reach, “sparkling wine” is generic, “igristoe vino” hard to pronounce. . .
A successful entry onto the world stage by Russian champagne may open the door to other Russian wines as well. Any wine or any clothing brand coming out of France has an innate advantage simply by association. Russia needs a success story in order to break the ice and achieve this link of positive association.

Russia in the World

However, to sell anything Russian in the world of today is a hard sell. A good news story about Russia is a bad story in the mainstream media landscape in the West. Almost any act by Russia is looked upon with suspicion and interpreted as an act of bad will. If the consumer cannot trust the Russian government or Russia as a country how can he or she possibly trust a Russian product. How can the association between a consumer and a Russian product possibly be interpreted in direction of anything positive. That is the great challenge any Russian branded product will face in the export market in the second decade of the 21st century.

and I digress . . .
In the world of sporting goods dominated by such brands as Adidas, Nike, Puma, and New Balance a new marketing and distribution strategy has sprung up over the course of the past 10 years. It is called a key city strategy. The realization is that a few select cities across the world have an outsize influence when it comes to creating and dissipating trends, while at the same time the larger metro areas across the world are increasingly the main markets due to high population levels and elevated income levels. In an earlier industrial age of manufacturing people would be spread across a country according to where production would take place and competitive advantage would stem for easy access to raw materials, or transportation. Not so any more. In the case of Adidas their sales in Shanghai alone equals those of Switzerland and Austria combined. Taking population levels into consideration spending per capita might not be higher in Shanghai, but since this one city has a population and wealth equal to several midsize European nation states sales are comparable. What makes Shanghai a key city apart from the direct sales that it generates is the fact that the city is kind of a hub or a platform for the wider 1.4 billion Chinese market. And in the future Shanghai will potentially rival London and NYC when it comes to global reach. Fashion trends, media exposure through mass media, events, social media coverage through tourism and influencer visits make Shanghai a very valuable marketing and advertising channel. The top at the global hierarchy of cities is very slim. Adidas has designated just 6 global key cities: London, Paris, NY, LA, Shanghai, Tokyo. Nike is a bit more generous and has an additional 6 cities: Mexico DF, Berlin, Milano, Barcelona, Seoul, Beijing. So what we are talking about are key cities in major economies. These cities are characterized by being global hubs and have a massive reach nationally and internationally. Important cities like Sao Paulo, Moscow, Mumbai, New Delhi, Sydney, Chicago, Madrid, Dubai, HK, Singapore etc. are not included.
Going back to the original theme, the Russian wine industry. What is the best way to brand a product ? By running advertising campaigns online and in traditional mass media trying to praise the virtues of an unknown entity in a 2D framework. Or alternatively to let people try it and interact with it using all of their senses in the real world?
Since September 2017 there has been a new park in Moscow, Park Zaryadye, located a stone’s throw from the Red Square and the Kremlin. The interesting thing about the park is that the idea is two fold. To pull in the surrounding city, as well as to present different landscapes from across the vast Russian territory all at the very center of Moscow. Another trend which has sprung up in Moscow over the past few years is that of regional cuisine. Rather than Planeta Sushi (JP) and Il Patio (IT) or MuhMuh (traditional Russian) the idea is to present dishes from Siberia or the Far East etc. with ingredients sourced locally in Russia. Russia has woken up to the fact that there is a world outside the Big 2, Moscow and St. Petersburg. Russia has realized that the country has a largely unexploited potential in finalized agricultural produces.

While Russia is world famous for its vodka and caviar, other fantastic products of local origin like mors ( a berry beverage, non alcoholic) and nastoika (vodka infusion) are other high quality and natural products which are very popular in Russia. Samagon is a homemade sort of alcohol similar to vodka often produced in dacha (country cottage) from home grown fruits. In other words Russia has a range of great beverages which are kind of unique even if similar versions are found elsewhere, and which are widely consumed throughout Russia.
and at this point I digress again . . .
While Russia is well-known internationally for the communist Soviet Union and the empire of the Czars less is known about its long standing scientific tradition. Many Russians have contributed greatly within their respective fields in science or art. Some have become famous after having left Russia / USSR while others have made their contribution from the home country. In either case their contributions being invaluable to the world at large.
In music, performing arts like ballet, and in literature Russia has a certain international recognition. Bolshoi Theatre, Stravinsky, Dostoevsky, Pushkin are well-known names among people globally even when they have no connection to Russia whatsoever. Thus looking beyond the current day’s political standoff Russia has for a very long time been a participating member of the international community contributing greatly in many fields and genres.

Thus as inspiration and as building blocks there is the beauty of the country, taking up one eight of the world’s landmass, and the long and accomplished history of intellectual achievement. Both of  which run counter to current political and economic events.
The greatest promoter of peace has always been trade. If people of different background interchange products and services which by definition will benefit both parties, there is a strong incentive to continue and to deepen the relation. Trade leads to the exchange of ideas and brings cultural understanding. Trade connects people so that a rupture will be painful to all parties. Trade is a much better promoter of peace and security than military alliances like NATO.
Leading to….. The perfect source of inspiration for not just a posh Champagne bar but also for a different environment where it is not so much about the bling as about the bang in the sense of intellectual exploration and explosion.

Prize Contest

Admittedly a veryyyyyyyyyyyyy long preamble but finally we have arrived at the end of the beginning. It is now about time to get down to business and have the essence squeezed out.
Thus the brief goes like this. . .
We will kindly ask the contestants to provide an entry consisting of 3 pages:
First page will be a description of the project in written format. Language English.
Second page will be sketch of a Russian champagne bar kept in exclusive, impeccable style and inspired by the style of the Empire of the Czars
A few suggestions though by no means mandatory features: no screens! this is an analog venue . . . , live classical music at a small stage which will appeal to hearing. Other senses like smell, taste, vision are accommodated through the champagne itself, but how about touching ? . . . Luxury is essentially to stimulate the senses. The more of the senses which can be activated for an all immersive experience the better.
Third page will be a sketch of an adjoining room to the Champagne bar under the working title of “The Intellectual Bar”. The artistic / intellectual bar will take its cue from an intellectual setting which will appeal not so much to the senses as to raw mental power. This is the kind of setting where intellectual minds will exchange ideas, develop new thoughts, conceive of new inventions not the least due to the accommodating features of nastoika, mors, or a hot pot of borsch soup accompanied by an ice cold shot of vodka.
Imagine that the bar opened in New York, Shanghai or London with the aim of appealing to a wide range of people from all across the world many of whom would only have a superficial knowledge of Russia and Russians. The venue should also be an advertising and branding channel for Russian “champagne” / Russki igristoe vino (Russian sparkling wine) and potentially other Russian wines.
Please send your entry to : info@mmsport.dk
Title line: Russian Champagne Bar
Deadline: March 15th 2019

Prizes

1.
The first prize will consist of a cash prize. The sum will be the equivalent of 1000 Euros.
2.
Second prize will be an online gift card to MM Sport worth the equivalent of 150 Euros.
3.
Third prize will be two bottles of Russian AOC wine or Russian premium Champagne.
 
We reserve the right to omit from awarding the prizes listed above in case none of the entries meet the basic criteria as laid out in the brief.
 
The winners will be announced before the 1st of May 2019. The winners will be contacted directly as well.
The winning entries as well as honorable mentions will be published for everyone to see at:
mmsport.dk and idfootballdesk.com
 

The jury will consist of:

A representative from the Russian Embassy or a Russian institution of higher education
A representative from a Russian winery, most likely Lefkadia
Mr. Mikkel Bager from MM Sport
 
Any questions ? please direct them to the latter at:
info@mmsport.dk
 
The prizes will be provided by the legal entity:
MM Sport
Brodregade 23 st. th.
8900 Randers C
Denmark
VAT number: DK33445148