Categories
Liverpool Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Liverpool hjemme trøje Lange Ærmer 10-12

 Anmeldelse: Liverpool hjemme trøje Lange Ærmer 10-12

Af MM Sport LFC ambassadør Peter Brix

 Ambassadøren har tidligere på sæsonen anmeldt Liverpools kortærmede spilletrøje med tryk og mærker. Nu har han fået til opgave at sammenligne korte ærmer med lange, mærker med ingen mærker, tryk med ingen-tryk. 

 

Liverpool hjemme trøje Lange Ærmer 10-12

 

 

Den langærmede trøje er – ligesom den kortærmede – en fed fodbold-trøje. Forskellen består udelukkende i de lange ærmer, der har Adidas’ striber og en god længde, også selv om man har lange arme.
Lidt trist er det måske, at trøjen har et særligt ”felt” til at sætte ærmemærkerne; feltet har en tendens til at pose en lille smule og bryder samtidig de hvide striber på armene, hvilket er lidt ærgerligt. Det giver indtrykket af en udeladelse, hvis ikke der er mærker på – synes jeg. Det er selvfølgelig en smagssag, men på denne trøje virker ærmemærker vigtige, faktisk så vigtige, at ambassadøren vil få eftermonteret både navn og mærker på sin trøje.
Striberne på ærmerne går ned til omkring håndleddet, hvor en asymmetrisk, rød elastik sørger for, at ærmet sidder til. Jeg kan godt lide måden, det gør ærmerne lidt specielle på. Stoffet på ærmerne er mere afdæmpet og uden indlagt mønster i vævningen, hvilket gør at trøjens bryst- og rygstykker er klart blankere end ærmerne. Det gør også, at trøjen ikke ser ud som om, den er syet af stof fra et overskuds- Hummel-lager fra 1982; alt med måde, som man siger.

Den langærmede trøje er et rigtig godt alternativ til den kortærmede i et klima som det danske. Den er nemmere at bære om vinteren med en t-shirt under og det er her om efteråret lækkert med lidt mere trøje. Til gengæld er listen over spillere, der rent faktisk spiller med lange ærmer, selv når det er koldt, ret kort i Liverpool, så det kan være vanskeligt at få en replika, hvis lige du kan se på tv eller fra lægterne.
Man kan sige, at trøjen måske er ”lidt mindre” spilletrøje end den kortærmede; de korte ærmer er for mig mere en kamptrøje end den langærmede, som til gengæld har charmen ved at være mere en rigtig trøje. Derfor er en mulighed da også at få trykt eget navn på trøjen, og bruge den mere som fan-trøje, hvad den bestemt ville være fed til. Men nu er Captain Fantastic jo selvfølgelig tilbage…

Men sammenligner jeg den kortærmede og den langærmede, og ’med mærker og tryk’ med ’uden mærker og tryk’, vil jeg klart anbefale i hvert fald mærker og tryk. Hvilken af de to trøjer, der er bedst, det er næsten hip-som-hap, så længe der er tryk på.
Hvis klædeskabet pludselig og under ulykkelige omstændigheder skulle være tomt for Liverpool-trøjer og jeg skulle starte ’samlingen’ forfra, ville jeg nok købe den kortærmede. Men som supplement til et allerede overfyldt skab, der manglede den langærmede faktisk – og den har siden vist sig at være en kærkommen tilføjelse.  

Categories
Liverpool

Anmeldelse: Liverpool FC hjemmebane shorts og strømper 2011/12

 Liverpool FC hjemmebane shorts og strømper 2011/12

 Af MM Sport Liverpool ambassadør Casper Hagen

 

For at fuldende billedet og drømmen, skal man selvfølgelig investere i et par shorts og strømper til ens hjemmebanetrøje, når man nu alligevel har investeret i en sådan. Der er her tale om et produkt i meget høj kvalitet. Shortsene er utroligt lækre at have på, godt nok udført i 100 % polyester, men med den note, at det er Adidas specielle produkt ”Climacool”, som smyger sig om lårene og giver masser af plads til at spille fodbold i. ”Climacool” produktet er designet til at give brugeren høj funktionalitet, ligesom fugt og ventilationsevnen i stoffet ifølge Adidas er uovertruffen. Der må jeg simpelthen give Adidas ret, de er en fornøjelse at spille i, også selvom de kun er brugt til indendørs brug.

Selve shortsene er naturligvis røde med de klassiske tre hvide Adidas striber syet på langs siderne. Og langs er egentlig en god betegnelse, for shortsene er meget lange, så lange, så de går til lige over knæene. Og det er selvfølgelig rigtig retro, ikke retro i den forstand fra de stramtsiddende 70’er shorts, men retro-retro tilbage fra de glade 20’ere eller 30’ere! Men allerede i forrige sæsons shorts var tendensen klar: Shortsene skal være lange og dække hele låret.

 

Liverpool hjemme shorts 10-12 Liverpool hjemme shorts 10-12 bagside

 

 

Bag på shortsene, lige under elastikken rundt om livet, findes et fintmasket stof, så åndbarheden er her yderligere sat op. Lidt utraditionelt ses det klassiske Adidas logo vævet ind bagerst på venstre side, ligesom Climacool logoet pryder højre side bagtil. Shortsenes afsluttes flot med en gylden kant nederst på lårene, både foran og bagpå. Liverpools logo (Crest), med Liverbird, Eternal flame og Shankly Gates ”You’ll Never Walk Alone”, sidder foran og nederst på højre lår, mens der så er plads til et tryk i form af et tal på venstre side af låret.

Et officielt hologram inderst i buksen bekræfter autensiteten, ligesom en gylden elastiksnor omkring livet, dog inderst, fuldender et par lækre og indbydende shorts. Alt i alt er det er toplækkert produkt, som det spillende fodboldfolk vil få glæde af. Men også som afslappende fritidsshorts vil de uden problemer kunne bruges.

 

Liverpool hjemme shorts look inside

 

 

Strømperne er ligeså klassiske som shortsene, udført i 99 % nylon og 1 % elastan, hvilket gør dem bløde og utroligt nemme at iføre sig. Omkring anklen er stoffet ekstra tætvævet, hvilket gør det nemmere at holde en benskinne på plads, ligesom der omkring selve foden, også ses mere tætvævet, hvilket gør, at strømpen sidder som støbt på foden. Omkring øverste del af tæerne er der bløde søm, som ikke kan genere på nogen måde. Et gæt er, at der er lyttet og skævet til de erfaringer der er fulgt med i udviklingen af løbestrømper, hvilket er meget naturligt. Det er jo et par strømper, der skal arbejdes i uden generende sømme m.m.

 

Liverpool hjemme strømper LiverBird Liverpool hjemme strømper adidas logo

 

 

Strømperne er selvfølgelig røde, med det klassiske 3 hvide Adidas striber foroven, ligesom der ca. midt på strømpen er vævet en gylden Liverbird, magen til den Liverbird som kunne ses på 70’er trøje. Og netop 70’erne var jo et årti, hvor Liverpool tog alle med storm, så netop denne detalje kan måske få storheden tilbage til klubben med de store drømme og den glorværdige historie. Det giver i hvert fald et stolt tilhørsforhold at iføre sig hele sættet, og når kvaliteten af tøjet når de højder som Adidas her har produceret, så er der ingen der kan føle sig snydt….

 

Casper Hagen

Liverpool FC Ambassadør

Categories
Liverpool Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Liverpool t-shirt L4

 Anmeldelse: Liverpool t-shirt L4 official merchandise

Af MM Sport’s Liverpool ambassadør Peter Brix

 Så har ambassadøren modtaget sin anden forsendelse fra MM Sport – igen med nogen begejstring.
Som inkarneret fan er det ikke altid helt nok at bære spillertrøjen i weekenden. Hverdagen kalder ofte på en mere afdæmpet fremstilling af hvilket hold, det er rigtigt at holde med. Til det formål har Liverpool lavet en trøje med udgangspunkt i et af de mest legendariske stadions i verden, vores eget Anfield Road.
Påskriften ”LFC – L4” på t-shirten er lavet i rød, grå og hvid og er i virkeligheden på-limede bogstaver og emblemer, ikke tryk. Betydningen af L4 vil måske undre nogle, men LFC L4 refererer såmænd til det område, hvor Anfield ligger – og adskillige fanklubber bruger af samme årsag denne del af post-koden som navn.  
En t-shirt for de indviede, kan man sige.

Liverpool t-shirt L4

 

T-shirten er ”Official LFC Merchandise” og altså ikke en Adidas-trøje, selv om kvaliteten bestemt er deroppe; t-shirten føles ganske enkelt ret ”lækker”.  Over skuldrene og nakke er en diskret syning i lysegrå, der bryder en ellers helt sort ryg på t-shirten og samtidig giver en god pasform over skuldrene. Inde i kraven finder vi et Liverpool-mærke og en rød kant, der dog ikke kan ses, når man har t-shirten på.

Størrelsesmæssigt er der ikke det store at sige; selv om den er relativt kropsnær i pasformen, sidder den godt og er hverken løs eller for lang. Jeg har fået en Large og den er måske lidt mindre end en amerikansk Large, men bestemt ikke en lille størrelse.

Når jeg godt kan lide denne t-shirt, så skyldes det, at den netop er væsentlig mere diskret end mange andre ’hero-shirts’ og derfor nemmere at bruge til daglig. Påskriften er lidt kryptisk, men de tre små Liverpool-fugle bør være nok til, at selv udenforstående kan se, hvad du har på. Farvekombinationen af bogstaver er pæn og klassisk for LFC-fans, selv om de lidt blanke bogstaver måske vil være for meget for enkelte. Man godt kunne drømme om et lille logo på ryggen et sted (tidligere års Adidas t-shirts med ”We are Liverpool” har vist vejen), men det samlede indtryk er stadig godt – det er ikke en kedelig t-shirt.
Alt i alt en fed t-shirt med  de fornødne detaljer, det rette budskab og en udmærket pasform. 

Categories
Liverpool Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Liverpool autentisk hjemme trøje 10-12

 Autentisk Liverpool hjemmebanetrøje 2011/12.

 Af LFC ambassadør Casper Hagen

Det allerførste indtryk man får, når man modtager Liverpools nye autentiske hjemmebanetrøje trøje fra Adidas er, at her er kræset for detaljerne. Trøjen bliver leveret i en stor rød æske med to ”låger”, og når disse låger åbnes, åbenbarer der sig en hjemmebanetrøje fra Liverpool. Billeder bl.a. fra Anfield, Shankly Gates og den berømte Liverbird fuldender billedet og sanserne.  Det historiske vingesus er virkeligt til at føle på, og man er ikke i tvivl om, at her er tale om en af klodens mest vindende klubber. Det er virkeligt gennemført og stilsikkert. Adidas beskriver ligeledes trøjen i æsken, som èn firmaets mest dynamiske trøjer, de nogensinde har leveret til klubben.

Et lille kuriosum er, at der med i æsken følger en lille vimpel, som er lavet af en brugt spillertrøje fra sæsonen 2009/10. En sjov detalje, der fuldender billedet. Alt i alt et meget flot førstehåndsindtryk.

 Liverpoolfans der i forvejen ejer en replica, kan nok ikke med det blotte øje se forskellen. Der er også anvendt samme stof på forsiden og ryggen af trøjen som på replicaen. Udseendet er i øvrigt en genganger fra Adidas’ bud på en udebanetrøje sidste gang klubben blev engelske mestre, i 1990. Der er nemlig tydelige kvadrater /romber vævet ind i stoffet, hvilket gør den blank og strålende at se på. Dertil er trøjen krydret med guld pyntekanter på ærmer og på siden af trøjen, ligesom halsen er rund og rød. De klassiske hvide Adidas striber på skulder og ærmer er i denne udgave påtrykt. Derudover sidder sponsorlogoet fra Standard Chartered skrevet med diskrete bogstaver midt på brystet.

Den store forskel på denne trøje og replicaen er det anvendte TechFit materiale i siderne og på ærmerne. Techfit er et materiale der består af 80 % polyester og 20 % elastan, hvilket gør, at huden kan ånde bedre og sidder mere tæt til kroppen i forhold til replicaen. Den autentiske trøje er den spillerne har på til kampene, hvilket selvfølgelig gør den lidt mere spændende og autentisk end replicaen.

Liverpool tech-fit autentisk hjemme trøje 2010-12

 

Liverpools anfører Steven Gerrard udtrykker på promovideoen for trøjen, at han ville vælge en størrelse større end normalt, og det udtrykker det egentligt meget godt. For vælger man at købe en autentisk hjemmebanetrøje, skal man som minimum vælge en størrelse større en normalt. Trøjen er meget stramtsiddende, nærmest ”slimfit”, som jo også er oppe tiden med hensyn til modetendenser. Denne detalje skal man som bruger lige være opmærksom på.

Ingen tvivl om, at er her der tale om en trøje, der skal anvendes til sport eller et rent samlerobjekt, for såfremt man kun skal have en trøje på som supporter til kampe eller lignende, vurdere jeg, at det er rigeligt med en replica. Men har man først haft trøjen med TechFit på, er der ingen tvivl om, at kvaliteten er bedre, den er ganske enkelt mere lækker at have på. Den vejer også 20 gram mindre end replicaen, men det er dog en detalje ingen vil lægge mærke til.

Prisen adskiller sig også væsentligt, for når man betaler omkring 500 kr. for en replica, skal man smide 1299,- kr. for en autentisk trøje. En meget stor prisforskel og umiddelbart virker det voldsomt.  Men der er tale om et produkt i meget høj kvalitet, det er der ingen tvivl om.

Alt i alt er der tale om en Liverpool trøje, som med kassen den blev leveret i, er et oplagt samlerobjekt, og for sportsudøvere vil den også føles anderledes at have på, end replicaen. Men om det er den store prisforskel værd, må være op til den enkelte køber at vurdere.

Casper Hagen

Liverpool ambassadør 

 

Categories
Liverpool Manchester United Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Man Utd – Liverpool kvinde trøjer

En kvinnes synspunkt: Nike VS Adidas

Som joker ambassadør for MM Sport gjelder det å legge klubb rivaliseringer til side. Etter å ha søkt fikk jeg forespørsel om å teste utstyr for kvinner, noe jeg gladelig takket ja til. I min første forsending mottok jeg fjorårets Manchester United hjemmedrakt (Nike) og fjorårets/årets Liverpool hjemmedrakt (Adidas).

Man Utd hjemme trøje 10-11 dame udgave Liverpool hjemme trøje kvinde udgave 10-12

Det første jeg la merke til var passformen. Draktene til Nike sitter tettere inntil enn Adidas drakten gjør; de er altså litt mindre i størrelse. Nike drakten har også kortere ermer.  Begge draktene er laget av ren polyester.  Ellers har Nike draktene Dri-FIT teknologi, hvilket innebærer at plagget skal absorbere svette, kjøle ned kroppen og ikke minst puste godt. Stoffet er tynt og har små pustehull strategisk plassert, drakten er lett og behagelig å ha på.  Adidas sin tilsvarende teknologi, Climacool, gir samme effekt. Liverpool drakten har innvevd mønster, er glattere og pustehullene sitter under armene.

Begge draktene har små detaljer som en supporter vil sette pris på. På baksiden av logen på Manchester United drakten stod det BELIEVE i fjor. Kontraststripen på venstre skulder hadde en liten djevel på enden, lik djevelen i logoen til klubben.  Nike har også merke for at drakten er autentisk og produksjons nummer synelig utenpå.  Adidas draktene har de kjente tre stripene som kontrastlinjer, samtidig er det lagt inn linjer i drakten som følger formene til kroppen, i gullfarge. Vil du vite mer om detaljene kan du lese innleggene til klubbenes ambassadører.
 
Om du har tenkt å bruke fotballdrakten på pub eller stadion bare for å støtte laget ditt er det kanskje ikke viktig å bevare effekten i stoffet. Om du har tenkt å trene i utstyret er det derimot viktig at du følger vaskehenvisningene. Nike drakten skal vaskes henholdsvis kaldt på 30 grader, mens Adidas draktens maks grense er 40 grader. Du skal ikke bruke skyllemiddel på drakten og drakten skal lufttørke.

Fotball er uten tvil en mannsdominert sport, det er der hovedfokuset ligger. Vi kvinner burde kanskje bli flinkere til å kjøpe draktene som er designet for oss i stedet for å kjøpe en herredrakt i mindre størrelse. 

Kjersti Beate Solbakken
Norge

Categories
Liverpool

Anmeldelse: Liverpool hjemme trøje 2010-12

 Anmeldelse: Liverpool hjemme trøje 2010/12

 

Af Peter K. Brix, Kbh. , Liverpool ambassador

Når hele Anfield synger og spillerne går på banen i den røde farve, er der lagt i kakkelovnen til store oplevelser.
En stor oplevelse er også årets hjemme trøje – måske endda for stor på visse områder.

 

Liverpool hjemme trøje 2010-12

 

Stoffet veksler forskellige steder på trøjen, der har mesh-agtigt, tyndt stof under armene og et felt til ærmemærker, hvor Adidas-striberne er afbrudt. Stoffet på front og ryg er vævet med et diagonal-mønster, som gør trøjen rimelig blank at se på og som noget nyt, er der tilføjet guldkanter ved ærmer og mave. Nogle vil måske mene, at trøjen på den måde gør megen væsen af sig og måske gør sig bedst på fodboldbanen eller på sportsbar, og skal man gå i trøjen til daglig, er den da også ret flashy.

 Ærmemærker og tryk er lavet i filt-agtige transfers og numrene har Barclay’s-løven i nederste halvdel samt en sort kant. De sidder godt på trøjen og giver et godt helhedsindtryk.

 

Liverpool hjemmebane trøje 10-12 Suarez 7

 

Fordi trøjen har et felt til ærmemærkerne, vil jeg anbefale at få dem sat på. I forhold til tidligere års trøjer, hvor mærkerne sad nederst på armen og derfor bedre kunne undlades, gør de på dette års trøje, en stor forskel. Derudover er der som sagt tale om filt-tryk og ikke plast-tryk, der ofte ser billigt ud i sammenligning.

 

Liverpool trøje med ærmemærke

 

På den klare plusside er den runde hals og en god pasform. Trøjen sidder til uden at være stram; Adidas er rimelig store i størrelserne, så selv en karl som jeg på 1,95 med lidt bug, skal bruge en large.

Sponsor-logoet er forholdsvis neutralt og savner selvfølgelig lidt af den nostalgiske charme, Carlsberg og Candy bragte til trøjerne i fordums tid. Men det går an og er i det mindste hvidt (og lidt gråt).
Venstre bryst prydes af Liverpools logo, som i år er lavet i en ny type micro-vævning, der giver tydeligere detaljer. Personligt kunne jeg bedre lide de gamle ”syede” logoer, der var mere et appendix på trøjen; de nye virker lidt nemme i sammenligning. Men pænt er det.

Højre bryst har et diskret, hvidt Adidas-logo, på samme måde som der er et Adidas hologram- logo ved højre hofte; venstre side deklarerer, at det er Adidas’ ClimaCool-stof. Så ved man dét.

Inde i kraven (hvor vi også finder endnu et guld-bånd) er påtrykt et guld-emblem med Liver-fuglen og Liverpool Football Club. Det er nydeligt, men man savner lidt sidste års detaljer, hvor nakken bød på ternet stof på indersiden med indskriptionen ”THIS IS ANFIELD” og ydersiden havde en ind-broderet Liver-fugl i guld. Den slags lir er der ikke meget af i år, hvis altså vi ser bort fra guld-kanterne og det blanke stof.

Alt i alt er jeg vældig glad for min nye trøje. Den er mere flashy end tidligere års og virker mere kamp-agtig; perfekt at have på på kampdag, men ikke den, jeg oftest har på på arbejde. Guldet forpligter. Hvis man sætter guldbånd på sin trøje, har man også bare at spille godt – og hvis 2011/2012 bliver året, hvor vi generobrer ligaen, vil trøjens pomp og pragt være perfekt. Det er en trøje for os, der er stærke i troen.