Categories
Arsenal Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Arsenal DVD

Anmeldelse: Arsenal vs Manchester Utd 1979 FA Cup Final 

af Arsenal ambassadør Christian Ø. Heyde-Petersen

 

 

Filmen er pakket i en æske sammen med et genoptryk af det originale ”Official Souvenir Programme” fra 1979. Æsken er i sort pap med plastiklåg, og selv om det kunne være en fin ide med indpakningen er materialevalget måske ikke så godt. En tur med PostDK giver nemt slidte, trykkede hjørner, og det trækker lidt fra helhedsindtrykket. Selve filmen ligger i den sædvanlige DVD-æske uden nogen booklet eller noget. Der gives de sædvanlige oplysninger på bagsiden af dvd-æsken om spilletid, osv. og så en introduktion til filmen og kampens forløb.

FA cup finaler var store ”i gamle dage”, altid på Wembley og med kongelige håndtrykkere. Billed- og lydsporet på DVDen ser ud til at være det originale, og der er ikke tekster eller andre lydspor. Det kan godt undre lidt, at man ikke har hentet nogle af de gamle spillere ind til at lægge et ekstra kommentarspor eller på anden måde har gjort lidt ekstra ud af det. Menuen tilbyder ”play” og ”scene index”, så der er heller ikke gjort noget videre ved den side af sagen – DVDen er ganske enkelt det gamle fjernsynsspor, lagt på en dvd sammen med en reklame for firmaet bag og besked om at alle 1970ernes FA cup finaler nu kan fås på DVD. Men billed- og lydside fungerer fint; det er ikke HD, og når der svinges med kameraet for at følge en høj lang bold, så er der forsinkelse i billedet – præcis som i gamle dage. Og ja, der er høje lange bolde – præcis som i gamle dage.

DVD’en blev sat på en lørdag eftermiddag i januar, og tre generationer satte sig til rette. Bedstefaren mente at kunne huske hele kampens forløb, faren glædede sig til at kigge på et eksempel på sin barndoms fodboldkampe, og teenageren så frem til at få lov at ligge og se et brag af en fodboldkamp, hvor Arsenal vinder over Manchester Utd. Det blev en skæg eftermiddag. Meget af tiden gik med at snakke om alt muligt i forbindelse med kampen, men sjældent selve kampen. De korte shorts, de mange mærkelige frisurer, tandløse Joe Jordan, målmænd uden handsker, dommerens hente-hår, tilbagelægninger til målmanden der tager bolden i hænderne, ingen navne på spillertrøjerne, spillere der løber af sted for at hente bolden ved indkast, osv. Kommentatorerne giver billederne en løbende kommentar – McIlroy to Jordan, and… nothing comes of it. And now Arsenal… – og ikke meget mere. Det er egentlig ganske rart ikke at skulle høre dem kloge sig på opstillinger og især er det rart at slippe for at høre dem læse op fra medbragte papirer om alt muligt irrelevant. Omvendt er det måske også medvirkende til ’problemet’ med filmen: den tangerer altså det kedelige. Man skal være endog meget stor fan af klubben/-erne for at det er underholdende. Det er langsomt og adstadigt i forhold til moderne fodbold. Der er god plads til spillerne, men det vrimler ikke ligefrem med tekniske raffinementer, men omvendt er det heller ikke ’kick and rush’ og fuldt knald uafbrudt. Så den lander sådan midtimellem og er lidt en fad omgang. Så man skal ikke købe filmen for at få et brag af en kamp; men som tids-dokument er den fremragende – vi fik en lang eftermiddag med masser af fodboldsnak, røverhistorier, og en sjældent videbegærlig teenager der spurgte og spurgte.

Personligt synes jeg faktisk at det medfølgende program fra kampen (A5 størrelse, farvetryk, 50 sider) er det mest interessante i æsken. Med moderne IT faciliteter kan et skoleblad gøres bedre i dag, men de mange reklamer for smøger og øl, dårlige raster i billederne, lidt skæve farveprints, osv. ligner det lige præcis det som det er: noget fra 70erne!  


 

 

 

Categories
Liverpool Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Liverpool drikkeflaske

 Anmeldelse af LFC-drikkedunk

          Af Peter K. Brix, Liverpoolambassadør (pens.)

 

 

Når man tænker på Premier League og drikkedunke, er det først og fremmest Arsene Wenger og hans hårdhændede behandling af uskyldige drikkevarer, der dukker op i bevidstheden.
Drikkedunken er en fast del af billederne fra stadions over hele England uge efter uge, for uden drikkelse duer benene ikke.
Som en sidste hilsen fra en afgående ambassadør, er jeg blevet bedt om at anmelde en LFC-drikkedunk, en ganske fin drikkedunk.

 

Liverpool drikkedunk i sølv fra adidas

 

For de fleste af os er drikkelse og sport nært forbundne størrelser, hvad enten drikkelsen er øl fra en dåse, indtaget på sofaen foran ugens kamp, eller det er en slurk i pausen, mens vi selv tæsker rundt på en boldbane et sted. Med denne drikkedunk har du mulighed for at vise resten af holdet, at du er ret-tænkende, også mens sveden perler af panden og du skal hjem og forsvare et syvmands-mål.
Dunken er sort og egentlig ret ”pæn”, hvis man kan tale om æstetik om en drikkedunk. Den rummer en halv liter af din favorit Gatorade og har et prægtigt logo af Liverbird i sølv på siden.
Som de fleste sports-dunke, kan den åbnes og lukkes med tænderne, så en slurk ikke kræver to hænder og dunken kan betjenes med handsker på; også når det er koldt, skal man have lidt væske en gang i mellem.
Det er en Adidas-dunk, så den har også et par logos hist og her, samt tre striber på siden – som sagt: meget pæn.
Kvaliteten er blød plastik, uden at være blævrende. Den er lavet i BPA-frit plastik, så hormonbalancen bliver på ligevægt, selv om du er tørstig.

Uden at have prøvet det, vil jeg tro, at dunken passer til de fleste cykel-holdere til dunke, så du kan bruge den i hverdagen og ikke kun i shorts. Uanset dit formål med at have en drikkedunk, er der her tale om mere en Liverpool-drikkedunk, end en fodbold-drikkedunk –som  kan bruges til hvilken sport, du måtte have lyst til.
Samtidig vil den kunne klare en tur i gulvet, hvis resultaterne ikke flasker sig. Der er, med andre ord, Wenger-proof.

 

 

 

 

 

Categories
FIFA WC | UEFA EURO

Danmark udebane trøje EM 2012

 Danmark udebane trøje EM 2012

Først komme hjemmebane trøjen i november 2011. Timingen kan formentlig ikke ses uafhængigt af julehandlen. Derpå kom udebane trøjen så i slutningen af februar måned 2012. Timingen denne gang har formentlig noget at gøre med at der var en FIFA dato hvor trøjerne kunne præsenteres i kamp. Så både Nike og adidas smed deres nye udebane trøjer på gaden i forbindelse med denne landsholdsdato i kalenderen.

adidas hold som Tyskland og Spanien kan have let varierende farver til deres udebane trøjer. Tyskland har tit sort men kan også have rød eller gul (farverne fra det tyske flag). Spanien har tit hvid men kan også have mørkeblå eller lyseblå. I Danmark’s tilfælde er konceptet imidlertid ret fasttømret. Rød hjemmebane trøje og hvid udebane trøje.

Denne skabelon er således også blevet brugt i forbindelse med EM 2012.

Udebane trøjen der netop er blevet lanceret er således hvid med lidt rødt til kontrast farve. Der er desuden blevet anvendt en slags sølv til at konstruere nogle felter i det hvide.

 

Danmark udebane trøje EM 2012

 

Trykket til den danske udebane trøje er ikke overraskende rødt. Også en klassiker. Hvidt tryk til hjemmebane trøjen og rødt tryk til udebane trøjen.

 

 

 

Categories
FIFA WC | UEFA EURO

Portugal EM 2012 udebane trøje

 Portugal ude trøje EM 2012

Portugal har fået ny trøje i forbindelse med EM 2012 slutrunden. Trøken er hvid med et kryds henover fronten i det portugisiske flags farver.

 

Portugal ude trøje EM 2012 atlet foto Ronaldo 7

 

Trykket til både trøje og shorts er grønt. Frontnummer sidder til højre bryst umiddelbart under Nike Swooshlogoet. Rygnummer og spillernavn kan ikke ses udfra dette billede men er lavet i samme stil som frontnummer.

Shortstallet sidder til venstre lår over Nike Swoosh logoet.

Det komplette spillesæt består af hvid trøje, hvide shorts og hvide strømper.

 

 

 

Categories
FIFA WC | UEFA EURO

Frankrig udebane trøje EM 2012

 Frankrig ude trøje EM 2012

Den franske landsholdstrøje til EM 2012 er en meget klassisk model i stort set helt hvid.

 

Frankrig EM 2012 udebane trøje atlet foto

 

Det fulde spillesæt består af hvid trøje, hvid shorts og hvide strømper.

Det officielle tryk til trøjen er placeret foran til højre bryst umiddelbart under Nike’s Swoosh logo.

 

 

 

Categories
FIFA WC | UEFA EURO

Holland atlet billede EM 2012 autentisk ude trøje

 Holland udebane trøje EM 2012 – atlet billede

Holland 2012 EM udebane trøje præsenteret af en spiller.

Trøje og shorts kan ses med navn og nummer tryk.

 

Holland ude trøje med officielt tryk EM 2012

 

Officielt nummer på højre bryst umiddelbart under Nike Swoosh’en. Orange shorts nummer over Nike Swoosh til venstre lår.

Lyset strømper ud af siden hvilket tyder på at der er tale om en autentisk trøje der netop har ventilations huller i siden. 

 

Holland autentisk ude trøje EM 2012

 

 

 

 

 

Categories
FIFA WC | UEFA EURO

Tyskland udebane trøje EM 2012

 Tyskland udebane trøje 2012-14 | Tysk ude trøje EM 2012

 

Den nye Tyskland hjemmebane trøje blev lanceret tilbage i november måned 2011. Den nye Tyskland udebane trøje er nu imidlertid også blevet lanceret og sendt ud i detailhandlen. Trøjen er grøn og er bygget op over Tyskland’s EM trøje fra 1972 – et år hvor Tyskland iøvrigt vandt EM i fodbold.

Som sædvaneligt når adidas lancerer Tyskland’s trøjer vælger man primært at bruge spillere der står under kontrakt med adidas personligt til at promovere trøjen.

 

Tyskland ude trøje EM 2012 Podolski 10

 

Lukas Podolski spiller i adidas F50 fodboldstøvler. Hans klub FC Köln spiller desuden i Reebok eller i adidas.

 

Tyskland EM 2012 udebane sæt - trøje , shorts , strømper

 

Udebane sættet er bygget op omkring en grøn trøje med hvidt adidas stil tryk. Hvide shorts med grønt shortsnummer. Grønne adidas striper langs siden. Grønne adidas fodboldstrømper med hvidt kant øverst hvor 3 tværgående grønne adidas striper er placeret. DFB for Deutsche Fussball Verband står skrevet med hvidt midtpå strømperne.

 

Tyskland udebane trøje EM 2012

 

I kraven bagerst står der 1972-2012. Man bruger altså temaet fra 1972 i forhold til den helt nye trøje fra år 2012.

 

Interesseret ?

Klik her for at købe Tyskland udebane trøje EM 2012!

 

 

 

 

Categories
Liverpool Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Liverpool drikkedunk og skolesæt

 Anmeldelse af drikkedunk og skolesæt med Liverpool logo

 

 

At gå i skole og vise kammeraterne, at man holder med èn klub, og kun èn klub, er lidt sejt. Derfor faldt seneste produkt fra MM sport i god jord hos Emil på 11 år, familiens fodboldspiller nr. 1. At få en blyant, blyantspidser, viskelæder, notesbog og lineal med klubbens logo og farver på, var en stor gave. Det blev straks taget i brug og der var ikke tvivl i faderens sind, om at det her var fedt!!!

 

Efter han har haft tingene i brug igennem et stykke tid, er der stadig tilfredshed med produktet. Dog har viskelæderet fået en hård medfart, logoet blev hurtigt visket ud og i det hele taget syntes han, at viskelæderet var for lille og for dårligt. De andre ting bliver stadig lagt pænt ned i penalhuset og de bliver brugt hver dag i skolen. Målgruppen må siges at være fodboldglade børn, og det må siges at være lykkedes i dette tilfælde. Dog vil jeg knytte en voksen kommentar med et kritisk syn på produktet… det ser simpelthen for billigt ud for os ældre med mere livserfaring, men det kan ikke være anderledes, for jeg har ikke set produktet i højere kvalitet andre steder, hverken i Danmark eller i England.

 

Der var og er dog ingen indvendinger mod den Liverpool drikkedunk fra Adidas, som også fulgte med til anmeldelsen. Dunken er sort med logo i sølv og tre sølvstriber ned langs selve dunken. Det illustrerer den nye udebanetrøje i sort og med sølvgrå adidas striber, og så gik mor Mette i huset meget op i, at dunken var uden skadelige stoffer. På dunken hang et lille papskilt, der reklamerede med, at dunken var BPA fri, hvilket vil sige, at den var uden det hormonforstyrrende stof, Bisphenol A. Så langt så godt, men var den god at bruge til sport? Og til det svarede Emil endnu engang et rungende ja. Den var tilpas blød til at trykke vandet ud og proppen holdt tæt, det vil sige, at vandet blev holdt ude. Alt i alt gode egenskaber for en drikkedunk, oven i købet med det store plus, at klubbens logo og karisma kunne læses udefra, når man drak af den. Sejt!!

 

Af Casper Hagen – LFC ambassadør hos MM Sport

 

 

 

 

 

Categories
Produkt Anmeldelser Real Madrid

Anmeldelse: Real Madrid CL trænings top 11-12

 

 

Denne anmeldelse bliver en smule anderledes end de foregående jeg har lavet. Jeg har netop begyndt mine studier i Granada, som ligger i det sydlige Andalusien, hvor skal jeg være et halvt års tid. Derfor er dette en anmeldelse, som også giver et indblik i, hvordan fodbolden trives i Spanien netop nu.

At man er tilhænger af fodbold i Spanien, er ligeså normalt som trailertræk på biler i Jylland. Og det omvendte tilsvarende unormalt. Man bliver ikke spurgt om man kan lide fodbold, men derimod, hvem man holder med. Jeg svarer ofte lidt småtøvende og beklagende at jeg er Real Madrid tilhænger. Til trods for den enorme fanbase klubben har, må jeg erkende, at når jeg bevæger mig uden for den Castilianske højslette, så kan holdningerne om centralmagtens repræsentant nummer 1, være ret stærke. Men efter man har fået et par bandeord med på vejen om, hvordan Real Madrid stjæler alle talenter og TV-penge fra de andre klubber, så er alt godt og fodboldsnakken fortsætter. Fodbold er på alles læber og mediedækningen af fodbold er enorm i nyhederne, i aviserne og på diverse andre sociale medier. Men lige nu er fodbolden ikke det største samtaleemne i Spanien.


Vi er alle bevidste om krisen i Europa, som også har ramt hjemme i Danmark, men det er ret interessant at opleve hvor store forskellene er mellem Danmark og Spaniens situation. Til trods for, at de begge landes situation bliver betegnet som krise, så fornemmer man hurtigt at det står noget værre til hernede. Med skyhøje arbejdsløshedsprocenter og et skrøbeligt velfærdssystem er alle påvirket af situationen, selv dem der er i arbejde. Man oplever demonstrationer på hovedgaden eller foran en af de mange banker stort set dagligt. Jeg forhørte mig på et tidspunkt hos en demonstrant med en sort kiste på ryggen, hvor der stod; ”Hvil i fred, arbejdernes rettigheder”. Han forklarede, at man netop havde vedtaget en lov, som giver arbejdsgiverne lov til at skære i lønningerne og øge arbejdstiden uden varsel. I den forbindelse, vil jeg lige indskyde Mourinhos bemærkning fra i søndags, hvor han udtrykte en stor skuffelse over at kun 300 madridistas var mødt op til kampen mod Rayo Vallecano, der ligger lige uden for Madrid. Jeg tror dog ikke Mourinho er klar over, hvor dyrt det er, når Madrid og Barca kommer forbi og der er ikke mange familier lige nu der har råd til at bruge 4 x 80 € på at gå til fodbold. Derfor ser man desværre tit at der er mange tomme sæder pga. billetpriserne, som klubberne ikke tør sætte ned, da de er lige så presset økonomisk som alle andre. Men selvom det er svære tider for mange spaniere at få hverdagen til at hænge sammen, så er sporten langt fra glemt. Opmærksomheden omkring de spanske sportspræstationer er stadig enorm. Der bliver lagt en kæmpe ære og stolthed i, hvad de spanske atleter opnår og sporten fungerer blot i endnu større grad som et pusterum for de mange bekymringer den almindelige spanier har. Derfor bliver tapaskulturen dyrket i stor stil og det er nærmest underligt at se en fodboldkamp hjemme, når man kan gå hen på den lokale bar og drikke en cerveza og få sig lidt jamón til et symbolsk beløb på 1,5 €.


At glemme hverdagens bekymringer er også aktuelt for FC Barcelona, som i skrivende stund befinder sig hele 10 point efter Real Madrid i den hjemlige La liga. Et forspring ingen nogensinde har hentet i den spanske ligas historie og derfor er Madrid-pressen da også allerede godt i gang med at spørge deres læsere om, hvorvidt de foretrækker El pasillo (hvor modstander klapper mesterholdet på banen) eller El alirón (hvor man vinder mesterskabet som resultat af kampen), når man skal møde Barcelona 4 kampe inden turneringen slutter. En, efter min mening, total mangel på respekt overfor modstanderen og et hovmod der nemt kan stå for fald, når man ser på fodboldhistorien mærkelige op- og nedture. Ikke desto mindre, så er forspringet enormt og Guardiola har da også udtalt at ligaen ikke kan vindes, men de fortsætter for at bevare niveauet i de turneringer, hvor de fortsat er med. Derfor er drømmenes turnering, Champions League, det absolutte fokus for begge klubber og rivaliseringen er hermed flyttet ud i Europa.

 

Lige netop Champions League er også det, vi skal se på i denne anmeldelse.

Turneringen er netop gået i gang efter julepausen og man er i fuld gang med at afvikle 1/8 finalerne rundt omkring i Europa. Champions League, et cirkus der indtager alle byer, der fortsat er med i turneringen. Alle facader på stadions og træningsanlæg bliver tapetseret med CL-logoer og de sædvanlige sponsorer, for at gøre opmærksom på, at det ikke er nogen almindelig ligakamp der skal spilles. Det bringer mig videre til denne måneds produkt, som er endnu et led i CL-tapetet, for det er ikke kun stadions der bliver pyntet, spillerne selv får også en speciel beklædning i anledning af CL kampene. Man har designet en kollektion udelukkende til denne turnering og her ser vi på en træningstrøje, som spillerne bruger i trænings-sessionerne op til kampdagen. Rent materialemæssigt er den magen til en spilletrøje, da det også er Climacool stof, så kvaliteten er helt i top. Rent designmæssigt er der som sagt lavet en helt ny kollektion, hvor man har lavet lidt om i snittet og farverne, således at man hovedsageligt har sort, mørkeblå og lyseblå i kollektionen.

 

 

 Real Madrid træningstop CL 11-12

 

 

Rent æstetisk synes jeg, at det er en rigtig flot trøje, men da alle kan se trøjen og danne sig sin egen mening om udseendet, så vil jeg ikke gå mere ind i den deskriptive analyse. Derimod synes jeg det er interessant at se på, hvad der skulle få en til at købe sådan en trøje som denne eller generelt CL-produkterne.

I denne sammenhæng er det naturligvis en vigtig faktor at Champions League er den største turnering i verden og derfor som udgangspunkt har en kæmpe værdi i sig selv. Men en anden vigtig faktor, som jeg også har nævnt tidligere, er de sociale medier. Hvis man følger Real Madrid tæt, så kan man se, hvordan spillerne er med til at promovere disse produkter. Se f.eks. Casillas der lægger billeder ud på facebook af ham og de andre spillere i flyet på vej til kampen i Moskva, hvor de selvfølgelig alle sammen har CL-trøjer på.

 

 Iker Karanka Zidane CL bold i Moskva  Iker Casillas og Marcelo i CL udstyr  Sergio Ramos og Iker Casillas on the plane CL uniform

 

 

Der bliver afholdt store pressekonferencer, hvor Mourinho har sin CL-polo på. Alle vegne, hvor spillerne bliver set i tidsrummet fra deres sidste ligakamp og indtil CL-kampene, bliver de kun fotograferet i CL-merchandise. Jeg tror, at den massive eksponering via medierne og turneringens betydning i sig selv, er afgørende for om man f.eks. vælger en træningstrøje der bliver anvendt i La Liga eller dem der bliver brugt i CL.  Men en anden faktor er også, hvordan det givne hold klarer sig i CL. F.eks. Liverpool der havde stor succes i CL for et par år siden, men klarede sig knap så godt i ligaen. I det tilfælde, tror jeg at man solgte rigtig meget CL-merchandise, fordi at det gav muligheden for at fokuserer og fremvise den specifikke succes man havde opnået i lige netop Champions League. På den måde kan det være med til at fortælle en historie man ønsker at huske, ligesom salget af Real Madrid CL-trøjer med 10-tallet på ryggen vil blive solgt i millionvis, når de på et tidspunkt vinder den… Dette kombineret med denne forholdsvis nye dimension af sociale medier, hvor Casillas blandt andre fortæller små historier fra hverdagen som fodboldspiller i Real Madrid iført diverse trøjer er med til at tillægge trøjerne en yderligere identificeringsværdi for os købere, hvilket jo dybest set er essensen i det at gå i fodboldtrøjer som ægte fan.

             

 

 

 

Categories
Fodboldstøvler

Nike Mercurial Fodboldstøvler

 Nike Mercurial serien i fodboldstøvler

 

De fleste producenter af produkter forsøger at lave et produktudvalg eller et produktsortiment der henvender sig til forskellige forbruger segmenter. Det er for så vidt lige gyldigt om der er tale om fodboldstøvler eller biler eller fødevarer. Mercedes laver både sportsvogne, limosiner, og familiebiler for at ramme forskellige typer af forbrugere. Ligeledes laver Nike forskellige typer af fodboldstøvler for at ramme forskellige typer af spillere men derudover segmenterer de også den enkelte linie af fodboldstøvler i forskellige modeller så de rammer forskellige pris-segmenter og forskellige niveauer. Det er nok ikke alle der er villige til at betale 2800 kr. for et par fodboldstøvler. Ligeledes har begynderen og amatøren ikke nødvendigvis det samme behov som elitespilleren eller den meget ambitiøse fodboldspiller.

 

I billedet en Nike Mercurial Victory fodboldstøvle:

Nike Mercurial Victory støvle forår 2012

 

 

Men lad os høre fra de folk der rent faktisk har testet støvlerne og brugt dem i praksis!

 


NB!  Anmeldelserne kan med fordel læses kronologisk: SuperFly , Victory  og tilsidst Glide. Da indholdet i de 2 sidste anmeldelser delvist bygger på hvad der kom først i denne Mercurial anmeldelses triologi. 

 1. (Læs anmeldelse af SuperFly støvler)

 2. (Læs anmeldelse af Nike Victory fodboldstøvler)

 3. (Læs anmeldelse af Nike Glide fodboldstøvler)

 

 

I skemaet herunder har vi forsøgt at kategorisere de forskellige støvler i forhold til dimensionerne:

Talent – Ambition

og

Træning – Kamp

 

Skemaet er primært tænkt som en ledetråd for hvordan man kan tænke omkring de forskellige voksenstøvler. I forhold til børn er disse overvejelser af mindre værdi.

 

 

 

Talent

 

Ambition

 

Træning

Victory (billig støvle)

(Læs anmeldelse af Nike Victory fodboldstøvler)

Miracle (mellem prisklasse)

 

 

Victory (billig støvle)

(Læs anmeldelse af Nike Victory fodboldstøvler)

Miracle (mellem prisklasse)

Glide (mellem prisklasse)

 

Kamp

Victory (billig støvle)

Miracle (mellem prisklasse)

Glide (mellem prisklasse)

(Læs anmeldelse af Nike Glide fodboldstøvler)

 

Vapor (top støvle)

SuperFly (top støvle)

(Læs anmeldelse af SuperFly støvler)

 

 

 

 

Sagen er den at de dyreste Nike støvler nemlig Mercurial Vapor og Mercurial SuperFly ikke er særligt holdbare og derfor helst kun skal bruges til kamp en gang om ugen. Til spillere der anskaffer sig et sådant par elite støvler anbefales det meget at de samtidigt hermed også har et par “gamle” støvler eller et par billigere men mere solide støvler til den daglige træning. I mercurial serien kunne et sådant par være den billige støvle victory eller en støvle fra mellemsegmentet som Miracle eller Glide.

Den anden dimension afspejler ambitionsniveauet hos spilleren og måske også kvalifikationsniveauet. Hvis man er nybegynder eller spiller fodbold uden nogen særlig ambition er det måske en over investering at gå ud og betale op i mod 2000 kr. for et par fodboldstøvler. Man kan så pænt nøjes med en billigere model. For elitespilleren derimod er der nok en tendens til at man er villig til at investere ikke bare megen tid men også ressourcer i form af at købe det bedste udstyr der findes. Og her får man trods alt en noget lettere støvle ved at investere i enten en Vapor eller en SuperFly.