Categories
Fodboldstøvler Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: adidas F10 grusbanestøvler

 Anmeldelse af Adidas F10 TRX TF

 

Skrevet af Adidas støvleambassadør AØ

 

Første indtryk

”Hold da op, sikke en tequilla sunrise sko”.. Dette var min kærestes første ord da jeg åbnede kassen med de nye grusbane sko fra Adidas. Der er ingen tvivl om, at farvevalget på skoene og den skinnende overflade kommer til at vække opsigt rundt omkring på grusbanerne når de gule og orange F10 TF sko trækkes op af tasken. Der er da heller ingen tvivl om, at Adidas har villet designe en fodboldstøvle der skal lægges mærke til, og overføre linjen fra deres F50 græsbane kollektion, der skal udstråle fart og attitude.

 

adidas F10 grusbanestøvler i Messi udgaven

 

 

Materialer

F10 TRX TF er en grusbanestøvle skabt udelukkende i kunstmaterialer. Overdelen er i syntetisk læder og mellemsålen består at EVA skum. Snørebåndene er placeret skævt så sparkefladen udelukkende består at overdelen. Dette er faktisk meget rart, da der ikke ”trykkes” så meget jord og grus ind i åbningen ved pløsen, når man rammer bolden.

Materiale sammensætningen gør støvlen utrolig nem at rengøre. Der skal ikke andet til, end lunkent vand og en svamp.  Overdelen er behandlet med Agion som en et antibakteriel behandling der skal forhindre lugt og udvikling af svamp i støvlen.

 

Komfort

Med modelbetegnelsen F10 er denne testede grusbanestøvle i bundkategorien af F50 kollektionen. Derfor når komforten heller aldrig helt op i den gode ende af skalaen. Men med en vejledende pris på 550 kroner, kan man heller ikke forvente at der er kræset for detaljerne, som på de dyrere F50 modeller. Støvlen sidder fint på foden, og leverer det den lover i forhold til prisen. Altså en suppleringsstøvle når sæsonen har dømt grusbanetræning.

Det skal siges at F10 TRX TF kan være lidt ”stiv” når man har cyklet i frostvejr, og skal have den kolde støvle op af tasken. Plastikoverfladen er ikke specielt glad for hård frost. Et lille fif kunne være at trække i støvlen hjemmefra så den er ”varm” når man skal i gang med at spille.

 

 

 

Hårdfør

Da vi, som nævnt, befinder os i den billige ende af F50 skalaen, havde jeg ikke forventet noget af holdbarheden af denne testede grusbanestøvle. Men her overrasker F10 TRX TF. Selvom den er blevet ”mishandlet” vinteren over med træning på hårde grus- og jordbaner, er der ikke antydningen af, at den er ved at gå i stykker. Dette til trods for, at den ikke altid lige er blevet vasket af efter træning, og derfor ofte har stået flere dage indsmurt i mudder og skidt, før den er blevet rengjort. Den kunstige overdel er slidstærk, og tilmed nem at rengøre.

 

Konklusion

Ønsker man ikke at ofre sine græsstøvler i vinterperioden, er det en rigtig god ide at anskaffe sig et par grusbanestøvler. F10 TRX TF er en fornuftig løsning, hvis budgettet er presset. Prioriteres pris over design, komfort og finish, bliver man ikke skuffet over F10 TRX TF støvlen, der hjælper dig fint igennem vinterens træning på jord-  eller grusbanen.

Har man aktive børn der elsker at spille bold i skolegården eller på fritidshjemmet, vil denne støvle være et oplagt valg. Den kan købes i børnestørrelser på MM Sports hjemmeside til kun 400 kroner, og vil kunne holde til både asfalt og regn.

 

 

 

 

Categories
Fodboldstøvler News

Konkurrence! Vind et par fodboldstøvler

 Konkurrence: navngiv en serie fodboldstøvler og vind et par!

 

MM Sport’s ambassadør program startet i august 2011 er stort set ved vejs ende. Et par enkelte bidrag mangler men ellers er det et afsluttet projekt. Et spændende projekt der gav en række indsigter af både positiv og negativ karakter men som på mange måder var yderst lærerigt!

I forlængelse af ambassadør programmet åbner vi nu for en konkurrence der vil arbejde videre med nogle af de samme ting der blev bragt op via ambassadør programmet. Konkurrenceformatet vælges denne gang over den faste udnævnelse for dermed at give flere mulighed for at deltage og for at sørge for at dampen holdes oppe da tidshorizonten bliver langt kortere. Vi snakker her om cirka en måned varighed.

En anden indsigt der kom frem via ambassadør programmet er, at mange gange er det folks personlige beretninger og oplevelser der er det mest interessante. Så vi prøver at inddrage dette perspektiv sammen med konkurrenceformatet.

Hvordan deltager man ?

Man indsender sin besvarelse pr. email til info@mmsport.dk – skriv “konkurrence” i emnefeltet.

Besvarelsen består af 2 dele. Man besvarer 3 spørgsmål angående fodboldstøvler generelt.

Anden del består af at foreslå en alternativ navngivning af mindst 2 serier af fodboldstøvler fra adidas og/eller Nike.

Lad publikum lære fra dig derved, at du besvarer 3 spørgsmål angående dit forhold til fodboldstøvler. De bedste besvarelser vil blive publiceret løbende på bloggen.

Spørgsmålene lyder:

1. Hvad er det bedste par fodboldstøvler du har haft ? og hvorfor ?

2. Hvis du skulle give Nike / adidas et godt råd til forbedring af en given fodboldstøvle, hvad skulle det så være ?

3. Hvad er det vigtigste kriterium at gå udfra når man køber støvler ?

-Design

-Spillerne der bruger støvlen

-Vægt

-Holdbarhed

-Pasform

-Godt spark / go’ boldbehandling

-andet . . . .

(pris er med vilje ikke medtaget da det økonomiske selvfølgelig betyder noget men ikke siger ret meget om støvlen i sig selv).

Når du så har besvaret disse 3 spørgsmål følger hovedopgaven.

Navngivning af mindst en serie af Nike / adidas fodboldstøvler. Kan være 1 x Nike eller 1 X adidas.  Kan også være mere end 1 omend man ikke dermed får flere points automatisk. Hvis man bare laver en enkelt homerun med at finde på en virkelig go’ navngivning af en enkelt serie ja så er det langt mere værdifuldt end 5 middelmådige bidrag.

Hvordan navngiver man forskellige produkter indenfor sport og andre brancher ? Tja der findes nok en række forskellige måder at gøre det på.

Her kommer der en række ord der gerne associeres med produkter. De kan bruges som inspiration eller ignoreres totalt.

Control – Executive – Fusion – Hybrid – Turbo – Go – 1,2,3 – A,B,C – high – large – play – i – basic – core – classic – mini – match – air – vapor – pro – elite – speed – training – power – talent – standard – economy – 1.2  - 0 – 60 – 90- 180 – 360 – agua – light – super light – superior – de luxe – business – limited edition – heat – fire – inifnity – neutral

etc. Mange flere findes helt sikkert men da det er umuligt at opliste samtlige nøjes vi med denne liste.

Så hvis man tager Nike Mercurial serien.

Ja så er den bygget op på følgende måde:

Alle støvler hedder Mercurial.

Derudover har hver støvle et yderligere navn så man kan skelne dem internt i serien.

Mercurial Vapor

Mercurial Glide

Mercurial Victory

Mercurial Miracle

[Mercurial steam]

[Mercurial SuperFly]

De sidste 2 er enten udgået eller reserveret særlige udvalgte forhandlere og behøver derfor ikke indgå.

Det næste der sker at der kommer et tal på.

For eksempel: Nike Mercurial Vapor VIII

Altså produktet er fra Nike – serien hedder Mercurial – produktet hedder Vapor og det er version nummer 8 af vapor støvlen.

Tilsidst bliver man så informeret om hvilken type af støvle der er tale om: FG = firm ground eller en støvle til en fast græsbane. Kunne også være AG for artificial grass eller SG for soft ground – TF = turf eller grus – IC = indoor court eller indendørs + muligvis et par andre modeller.

 Det bringer os så frem til et sådant varenavn: Nike Mercurial Vapor VIII FG

Det kunne også være Nike Mercurial Victory III AG hvor man så kun er kommet til tredje generation.

Forbrugeren har muligvis visse problemer med at se forskellen på Miracle og Victory samt lige hvad der er sket med II og III.

FG , AG , TF er attributter ved selve støvlen og derfor lidt lettere at håndtere. 

Men hvordan kunne man navngive disse støvler alternativt ? 4 styk med en smule forskellig opbygning og i 4 forskellige prisklasser med et navn mercurial der ikke sådan er særligt intuitivt eller nærliggende at forbinde med en klasse af fodboldstøvler. Men måske meningen hos Nike var at finde et ord der ikke blev brugt meget i sammenhæng med andre produkter og så gøre det synonymt med deres egen linie af fodboldstøvler . . . 

 

Hos adidas har man flyttet navnet fra letvægtsmodellen F50 fra adidas tuneit til nu blot at være F50. Det er formentlig ikke nogen tilfældighed at der er en hurtig sportsvogn fra Ferrari der også hedder F50. F50 fodboldstøvlen fra adidas er jo netop en letvægter og en støvle der gerne skulle give spilleren et hurtigt antrit og masser af fart i fødderne. 

Men der stopper processen jo så ikke. Efter F50 der er en slags overordnet betegnelse for serien skal vi også vide at der er tale om modellen adizero.

Derpå kommer der så TRX hvilket er traxion og en særligt adidas patenteret ydersål.

adidas F50 adizero TRX

Næste i rækken bliver så FG som heldigvis er en standard betegnelse indenfor industrien og derfor både kan benyttes af Nike , adidas mv. og betyder firm ground altså til en fast græsbane.

Så er der materiale LEA for leather (læder) og SYN synthetic (syntetisk eller kunst materiale)

adidas F50 adizero TRX FG LEA og med den digitale støvle via projektet med micoach kan man så også fortælle at støvlen har denne egenskab og så hælde det på tilsidst. 

adidas F50 adizero TRX FG LEA miCoach

Og det var så blot en enkelt model. Med 7 led i navnet der alle indeholder en eller anden form for information men hvad man ikke ligefrem kan kalde simpelt eller enkelt.

Der findes jo så også en adizero Prime der er den ultimative støvle + take downs som F30 , F10 og F5.

Der alle kommer i forskellige versioner med hensyn til knopsystem TF, HG, AG , SG , FG etc. og også i forbold til hvorvidt de kommer med miCoach eller om der er mulighed for at indsætte en speedpod i støvlen.

 Alt i alt en fantastisk mængde af muligheder. adidas benytter sig af tal systemet til at navngive de enkelte modeller indenfor F50 serien. Dette gør det en smule lettere at kende forskel på de forskellige versioner i hierarkiet omend det ikke fortæller meget om hvad forskellen er præcist på en F5 og en F10 ?

Hvorfor TRX skal med forekommer som lidt af en gåde da det ikke på nogen måde er den eneste teknologi der indgår i støvlen. For de fleste forbrugere har denne information formentlig ikke nogen særlig forrang vis a vis andre tekniske detaljer.

 

 

 

Categories
Fodboldstøvler

adidas støvle ambassadør i the Green Room

adidas Støvleambassadør taler om fodbold på og udenfor banen!

 

 -Hvorfor er du begyndt at spille fodbold ? 

Jeg begyndte med at spille fodbold som 6-7 årig i AGF. Lige fra jeg var helt lille så jeg tipslørdag med enten min far eller min morfar, og elskede samværet og hyggen omkring kampen, så interessen for spillet har jeg haft lige så længe jeg kan huske. Min bedste ven fra folkeskolen begyndte at spille fodbold i 1. klasse, så det var helt naturligt for mig også at begynde. Glæden ved spillet har holdt ved lige siden, selvom formen og konditionen ikke længere er i top. 

 

-Hvis du skulle prospektive fodboldspillere et godt råd – hvad ville det være ?

Nyd det.

 

-I den tid du har spillet fodbold hvad har så været det absolutte lavpunkt ?

Jamen personligt har jeg faktisk aldrig oplevet de helt store nedture i forbindelse med at spille fodbold. Jeg er luntet forbi de 35 år, så det er klart jeg ikke har den samme hurtighed og bevægelighed som da jeg var 20 år, men til gengæld prøver jeg at bruge min erfaring til at stille mig rigtigt på banen og ikke løbe for mange unødvendige meter. 

 

Skal jeg komme med et punkt der for mig rent fodboldmæssigt har været et lavpunkt, må jeg sige AGFs nedrykning i 2010. At være fan af en klub som AGF er noget af en prøvelse, og igennem tiden har tilhængere af klubben måttet stå model til mange klovnerier både sportsligt og ledelsesmæssigt. For mig var den første nedrykning i 2006 en naturlig følge af mange års dårlig ledelse og fejlkøb af spillere. Sæsonen 2009/2010 var helt anderledes og klubben rykkede ned med, på papiret, det måske bedste hold siden sluthalvfemserne. Århusianske fodboldfans har en tendens til at se mesterskaber så snart AGF vinder 3 kampe i træk, og set i bakspejlet skulle klubledelsen nok aldrig have skilt sig af med Ove Pedersen, der på det tidspunkt havde lavet et fantastisk stykke arbejde. 

 

-og højdepunktet ?

Jeg har fået rigtigt mange gode minder ved at spille fodbold. For mange år siden var jeg med til at blive jysk mester, men for mig er det mere de gode kammeratskaber og sammenholdet der altid har betydet noget.

 

Ellers var EM sejren i 1992 var helt fantastisk. Jeg så finalen i Italien på en campingplads, hvor der var stillet en storskærm op. Vi var kun ca. 6-8 danskere og omkring 100 tyske turister der så kampen. Efter kampen klappede de tyske turister og kom over og sagde tillykke. 

Herudover var AGFs danske mesterskab i 1986 kæmpe stort, og jeg tror ikke det er noget jeg kommer til at opleve foreløbigt. Sidst men absolut ikke mindst, følger jeg FC Barcelona tæt, og alle deres mesterskaber bliver vundet ved flot angrebsfodbold. 

 

-Hvilke er dine favorit støvler ?

Jeg har altid haft en forkærlighed for fodboldstøvler lavet af læder i høj kvalitet. Støvler som Adidas Copa Mundial, Puma King og Nikes Tiempo og Super Ligera serier, er blevet flittigt brugt. Dog må jeg sige at moderne kunststøvler virkeligt imponerer mig, og det var for alvor en øjenåbner at anmelde Adizero F50 støvlen, som er en fremragende fodboldstøvle. Lige nu er favoritstøvlen til træning en Adipure 4. Ganske enkelt fordi komforten er helt i top og den sidder perfekt, og til kamp bruger jeg en Adizero F50 i Sprintskin.

 

-Da du var yngre – hvilken spiller drømte du at blive / hvem var din favorit spiller ?

Mit helt store danske idol har altid været Michael Laudrup. Hans overblik og teknik var helt unikt, og sammen med resten af Barcelonas “Dream Team” tryllebandt han mig foran fjernsynet. I mine ungdomsår spillede jeg angriber, og jeg løb tit og ønskede at jeg var Romario, og spillede på samme hold som Michael Laudrup. Jeg kunne også godt lide Søren Lerby. Jeg kan tydeligt huske at han spillede med nedrullede strømper uden benskinner. Han var kompromisløs på banen, og da han spillede i Bayern Munchen udtalte en af hans modspillere, at man skulle tro Lerby drak blod inden han skulle på banen. Han var en rigtig kriger!