Categories
FIFA WC | UEFA EURO Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Spanien hjemme trøje EM 2012

Anmeldelse af Spansk landsholdstrøje EM 2012

 

La Roja, La Furia Roja, La Azul Celesta!

af Sean Del Castillo

Kært barn har mange navne, og selv samme kan siges om det spanske fodboldlandshold der har oplevet en massiv popularitetsstigning i de seneste par år.

Dette skal især ses i lyset af holdets nuværende status som forsvarende europamestrer, og en prestigefyldt førsteplads ved det seneste verdensmesterskab i Syd Afrika. Men hvad er det egentlig for et hold vi sidder og betragter foran skærmen?

 

Spanien landshold 1913

 


Real Federación Española de Fútbol (RFEF), hvilket er det såkaldte spanske fodboldforbund så for første gang dagens lys i 1909, og blev allerede i 1913 indlemmet i FIFA, og fik dermed mulighed for at deltage i et internationalt fodboldforbund. Spaniens første officielle landskamp fandt dog først sted i 1920 i forbindelse med de olympiske lege, og her måtte selveste Danmark se sig slået med 0-1. Denne turnering skulle vise sig, at blive en kæmpe succes for det spanske landshold, da de formåede at kæmpe sig hele vejen til finalen, men måtte desværre se sig takket med en sølvmedalje.

Den spanske enhed deltog i sin første reelle slutrunde i 1934, hvor de desværre måtte forlade turneringen i kvartfinalen, hvor de senere mestre fra Italien sendte spanierne ud.

Spaniens store succes inden for fodbolden blev også belønnet i takt med, at man blev tildelt værtsrollen til det blot 2. europamesterskab nogensinde. Det spanske landshold fik det fulde udbytte af hjemmebanefordelen, og formåede også at slutte øverst på podiet.

Efter det ellers så succesfulde europamesterskab, trådte landsholdet ind i en mere stillestående periode. Ingen trofæer eller bemærkelsesværdige præstationer fulgte op på den store succes ved EM, og landet skulle vente helt indtil år 1982 før der rigtigt skete noget.

Verdensmesterskabet blev tildelt Spanien, og forhåbninger om, at landet endnu engang skulle vinde et trofæ på hjemmebane var pludselig til stede. Holdet blev ledt af træner José Santamaría og startede forholdsvis godt ud, hvor man gik videre fra den indledende gruppe. I den efterfølgende runde blev det til et nederlag til Vest Tyskland og et målløst opgør mod England der førte til, at Spanien måtte forlade turneringen.

10 år senere blev hele Spanien lammet, da deres kære landshold ikke var i stand til at kvalificere sig til EM anno 1992. Dog blev denne skuffelse straks glemt, da spanierne formåede at vinde guld til det igangværende OL i Barcelona.

Via endnu et spring på 10 år, havner vi i det prestigefyldte verdensmesterskab der blev afholdt af Japan og Syd Korea. Her kom Spanien sikkert videre fra gruppespillet, men gik dernæst et yderst kontroversielt opgør i møde mod værtsnationen Syd Korea.  Blandt de mange tvivlsomme dommerkendelser, kan to underkendte scoringer nævnes, og det hele endte ud i, at spanierne måtte forlade turneringen i store frustrationer.

 

Året 2006 og helt frem til i dag, kan blandt mange spaniere betragtes som den gyldne æra.

Efter et nederlag i ottendedelsfinalerne til Frankrig, besluttede træner Luis Aragonés at revolutionere den spanske spillestil. Holdet havde ikke fysikken til at kunne måle sig med de helt store nationer, og det hurtige pasningsspil blev således praktiseret i den spanske landsholdslejr. Denne spillestil fik dertil kælenavnet ”tiki-taka” pga. dets hurtige/korte pasninger og bevægelse for hinanden, og metoder blev endda betragtet som en forbedring af den tidligere hollandske ”total fodbold”.

Denne nye tilgang til spillet skulle strakt se at bære frugt, da holdet cruisede igennem EM-kvalifikationen, og senere formåede at få 3 sejre ud af 3 mulige i den indledende gruppe til den rigtige turnering. Dernæst ventede et opgør mod Italien og senere Rusland, men Spanien formåede altså at tilkæmpe sig en finaleplads mod de tyske giganter. Her måtte Spanien se bort fra holdets topscore David Villa, og i stedet gøre brug af den unge Fernando Torres, der endte med at score kampens eneste mål, der således sendte Spanien øverst op på podiet.

 

Efter denne massive EM-triumf trak succestræneren Luis Aragonés sig tilbage fra posten, og overlod jobbet til den tidligere Real Madrid træner Vicente Del Bosque.

Del Bosque fortsatte med det hurtige pasningspil, og det resulterede bla. i en tangering af rekorden på 35 kampe i streg uden nederlag.

Dernæst skulle han føre sine tropper igennem VM i Sydafrika som klare favoritter, men Spanien lagde forfærdeligt ud med et nederlag til Schweiz i deres første kamp. Del Bosque fik dog hurtigt vendt skuden, og de efterfølgende sejre blev også fulgt op af endnu flere triumfer.

I finalen stod La Roja overfor Holland, og først dybt inde i overtiden formåede Iniesta at skyde trofæet hjem til Spanien.

Spaniens landshold igennem tiderne har således ikke just været en dans på roser. Med en meget turbulent historie, er det først efter årtusindeskiftet at holdet for alvor har fastlagt sig i Europas absolutte elite. Kan holdet leve op til de enorme forventningerne i det igangværende EM ved at genvinde titlen, eller vil de blot ende ud som en fiasko? Holdet bliver med garanti spændende at følge uanset om man er tilhænger eller ej.

Og nu hvor vi alle sidder og følger de spanske giganter i deres forsøg på at genvinde det prestigefyldte trofæ, så falder vore blikke vel på deres nationale trøjer i ny og næ.

Når Pique, Xavi, Torres og co. træder ud på de polske/ukrainske baner, er de i klædt den klassiske røde trøje, med de gyldne Adidas-striber fra skuldrene og ned.

Spanien hjemme trøje EM 2012

 

Den stærke gule farve, som striberne består af, gentager sig også på den resterende del af trøjen. Adidaslogo, navn, nummer samt andre mindre detaljer er gule, som altså skiller sig stærkt ud fra den prydende røde farve, og på trods af den store ”kontrast” mellem disse farve, så formår de at klæde hinanden yderst godt.

Disse 2 farver er dog ikke de eneste der bliver repræsenteret på den spanske nationaldragt. Mørkeblå striber er sat på ærmerne, for i denne sammenhæng at danne en skillevej mellem Adidas-striberne samt den kongelige røde farve. Dertil er der også tilføjet et mørkeblå banner bag på trøjen, i en hyldest af det spanske fodboldforbund med teksten ”Real Federación – Española De fútbol”.


Spanien hjemme trøje EM 2012 detaljer

 

 

Som trøjen også indikerer, så er den såkaldte ClimaCool teknologi taget i brug, der er med til at øge trøjens komfort så vidt muligt, hvilket især har betydning når man sveder.

Derudover er trøjen også lavet af 100% polyester. Dette materiale har en særdeles glat overflade, der er medvirkende til sporty og elegant look. Samtidigt er dette materiale medvirkende til, at man føler sig yderst tilpas med trøjen, om man bruger den en behagelig søndag med afslapning, eller til fodboldtræningen.

Det lækre stof er som udgangspunkt også en klar indikation om, at det er en kvalitetstrøje vi har med at gøre, og efter at have båret denne trøje til både fodbold, afslapning og andre lejligheder, så virker det som en langtidsholdbar spanskholdstrøje der gerne skal kunne holde mange år frem.

Inde i trøjens nakke er der endnu et mørkeblå banner, med teksten ”Campeones De Europa 1964 – 2008”. 2 årstal der står for de gange Spanien har formået at stå øverst på podiet til et Europa mesterskab.

 

Spanien hjemme trøje EM 2012 skulder 3-stripes

 

 

På en fornem traditionel vis, så er landets rigsvåben placeret på trøjens venstre bryst. Der ligger masser historie bag dette våbenskjold, deriblandt kan dyret nævnes, som har været på landsholdets officielle trøjer siden år 1920.

Over dette logo har det spanske fodboldforbund fået placeret en gylden stjerne, som tegn på VM titlen i 2010.

Men har det stjernespækkede mandskab mulighed for at gentage triumfen fra ’08? De spanske giganter har netop formået et videre avancement fra gruppe C som absolut 1’er, med støvlelandet lige i hælene.

 

 

Categories
FIFA WC | UEFA EURO Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Tyskland EM 2012 hjemme trøje

Anmeldelse: Tyskland hjemme trøje EM 2012

 af Fie Adolfsen

Et af fodboldhistoriens mest succesfulde hold.

 Tre EM og Tre VM titler er det blevet til for Die Mannschaft , som oveni har vundet EM sølv Tre gange. I EM sammenhæng blev det til guld i 1972, 1980 og i 1996. I 2008 var Joachim Löw tæt på at bringe hans tropper til endnu en titel men måtte se Spanien løbe med guldet efter 1-0 i finalen. Til VM i 2010 blev det til en 3 plads efter nederlag til Spanien i semifinalen.

Det var et hårdt slag for tyskerne i 2008 efter en finale hvor de fleste mente at tyskerne spillede bedst. Jeg så selv kampen med tyske venner i Berlin og aldrig har jeg set så mange mennesker så kede af det som den sommerdag i 2008. I 2010 var forventninger ikke helt de samme. Löw havde mange unge spillere med og som min tyske ven sagde til mig efter det meget overraskende nederlag til Serbien i gruppespillet: ”Vi forventer ikke de vinder nu – men om nogle år, når de her spillere er mere modne, så bliver vi uovervindelige”. Men tyskerne overraskede og nåede semi-finalen hvor de måtte sande at Spanien stadig var et niveau over dem. Skuffelsen var ikke ligeså stor som i 2008, for nu var der en vis form for håb blandet med skuffelsen. Ja, vi tabte i år men vores tid kommer snart. Og ganske sandt så er tyskerne kun blevet stærkere efter VM i Syd Afrika i 2010. Talenterne der blomsterede i Syd-Afrika er kommet til diverse storklubber og især spillere som Özil, Khedira, Götze og Neuer har udviklet sig så meget at de er bærende kræfter på det stjernespækkede hold.

 

Netop derfor mener mange at 2012 er Tysklands år og at EM er deres mesterskab at tabe. Det hold som Löw har bygget op over de sidste seks år er nu klar til at gøre Tyskland til Europa’s konger igen. Anført af troldmanden Mezut Özil og måltyven Mario Gomez og med klasse målmand Neuer som sidste skanse er Tyskland klar til at skubbe Spanien af tronen. Det skal de gøre iført trøjer fra det tyske mærke Adidas.

 

Den nye trøje har et traditionalt hvidt design med tynde diagonale linjer i det tyske flags farver, tværs over trøjen. Designet med en retro-enkelhed er det en af de flotteste EM trøjer, der vil klæde de tyske spilere på deres vej mod finalen i Kiev, Ukraine d. 1 juli.

Trøjen er lækker at have på og er dejlig enkel i forhold til mange af de andre EM trøjer. Udover de tre striber i rød, guld og sort fra det tyske flag er trøjens detaljer holdt i sort. Det velkendte Adidas loga er broderet i sort ved siden af det tyske landshold emblem, der er et rundt emblem med en ørn i midten som er omringet af teksten ’Deutscher Fussball- Bund’. Over emblemet er der tre sorte stjerner der repræsentere de 3 VM titler Tyskland har vundet. Kraven er stilren og med en sort kant der passer perfekt til resten af trøjen. Også på ærmet er der en sort kant der gør, at trøjen gives et mere fuldendt udtryk. De velkendte Adidas striber på ærmet er selvfølgelig også holdt i sort.

 

Tyskland hjemme trøje EM 2012 detaljer

 

 

Ryggen er holdt helt enkel og den eneste detalje er helt oppe ved kraven hvor der igen står ”Deutscher Fussball-Bund” ovenover et tysk flag der stikker lidt ud fra trøjen.

 

Trøjen er lavet i 100% polyester som de fleste fodboldtrøjer og  Adidas skriver selv at fordelene ved Tech-fit omfatter forbedret hastighed og øget udholdenheds kapacitet. (Replica trøjen er dog ikke lavet i tech-fit red.) Trøjerne vil fortsætte med at indeholde ClimaCool-teknologi, en blanding af varme og fugt styring af materialer, ventilationskanaler og 3D stof, der forbedrer luftstrømmen til huden på de vigtigste varmezoner.

 

Jeg er ovenud tilfreds med trøjen som jeg synes er stilren, klasisk og utrolig simpel. Trøjen er også helt fantastisk at have på og kravens form er utrolig flot.

Alt tyder på Tyskland har det perfekte hold til at snuppe titlen og jeg synes Adidas har skabt den perfekte trøje til dette.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Categories
FIFA WC | UEFA EURO Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Spanien ude trøje EM 2012

 Anmeldelse: Spanien udebane trøje EM 2012

af Jakob Kjærsgaard

 

Generelt: Adidas spilletrøje i 100% Climacool polyester. Lyseblå grundfarve med sorte striber ned over bryst og mave. Klassiske Adidas striber på skuldrene. 3 indvævede stoflogoer, det spanske flag, Adidas logo, samt stjerne over det spanske flag. Pris: 500,-

Farve: Jeg har altid foretrukket den klassiske røde spanske hjemmetrøje, med gule nuancer på. Men jeg må indrømme, at denne blå/sorte nuancerede trøje er en sand fryd for øjet. De sorte striber over bryst og mave, samt ved krave, nakke og ærmer, samt Adidas’ traditionelle striber ned over skuldrene, skaber en fantastisk fed kontrast i forhold til den blålige baggrund på trøjen.

Stof: Stoffet er af høj kvalitet og føles ekstremt lækkert. Stoffet er skabt i Adidas’ Climacool polyester, som giver huden mulighed for at ånde mens man er aktiv. Climacool aspektet kommer til sin ret i form af et specielt indsyet åndbart stof under armene, som netop giver huden bedre mulighed for at afgive varme.

Design: De fleste spanske spillertrøjer jeg har haft igennem tiderne, har været skåret mere eller mindre efter samme skabelon, og denne er ingen undtagelse. Designet er æstetisk perfekt, og nuancerne i farverne, får den til at se klassisk og attraktiv ud.

Størrelse: Størrelsen er beregnet efter hvad man kan forvente. Der er ikke nogen overraskelser omkring den passer eller ej. Jeg er 180cm, vejer 70kg, og bruger en størrelse medium. Den passer perfekt og sidder lige som den skal. Ikke for stor, og ikke for lille.

Pasform: Trøjen sidder godt, og føles behagelig på kroppen. Det faktum at det er 100% Climacool polyester, får trøjen til at føles let og elastisk.

 

Spanien EM 2012 udebane trøje logo

 

 

Detaljer: Trøjen indeholder flere detaljer, der også fortjener en kommentar. Selve logoerne (både fra Adidas og det spanske flag) er i en rigtig lækker kvalitet. Der er desuden Climacool’s logo og Adidas autencitetsmærke på den nederste del af trøjen. Trøjen bærer også præg af den spanske fodboldhistorie, ikke blot i selve flaget, men placeret lige over flaget er en guldstjerne, som repræsenterer Spaniens VM triumf i 2010. Yderligere er der skrevet med guld i nakken ’Campeones De Europa 1964 & 2008’, hvilket repræsenterer da Spanien vandt EM guldet i de pågældende år.

 

Spanien EM 2012 udebane trøje inderside krave Campeones

 

 

Optakt til EM 2012 set i et spansk perspektiv

Spanien skal forsøge at gøre, hvad ingen har gjort før dem; at genvinde EM. Men man kommer til at savne David Villa og især Carles Puyol. Spanien møder op til EM-slutrunden som ikke bare forsvarende mestre, men også som forsvarende verdensmestre og blandt de allerstørste favoritter til endnu en titel. Men historien er i mod de spanske stjerner. Ingen nation har nogensinde vundet EM to gange i træk, ligesom ingen europæisk nation har vundet tre slutrunder i streg. Man er opmærksom på det store pres i Spanien, og skader til to af nøglespillerne gør ikke opgaven nemmere.

En ting er dog sikkert; støtten fra de spanske tilhængere er stadig på plads, og jeg skal personligt sidde foran fjernsynet iført min spanske udebane landsholdstrøje, en kold Estrella Damm og heppe på det spanske landshold, som forhåbentligt hiver guldet hjem endnu engang.

 

En fortælling fra VM 2010

Spanierne gik som forsvarende europamestre, og bronzevindere fra det foregående års Confederations Cup ind til VM i 2010 i Sydafrika som en af favoritterne. Da man i åbningskampen blev besejret 1-0 af Schweiz var holdet dog presset, men undgik endnu en VM-fiasko ved at spille sig videre fra puljespillet via sejre over Honduras og Chile. Ottendedelsfinalen blev et opgør mod nabolandet Portugal, der blev besejret 1-0 på en scoring af David Villa midt i 2. halvleg.

I kvartfinalen mod overraskelsen Paraguay var man presset af sydamerikanerne, der blandt andet brændte et straffespark, men via endnu et sent sejrsmål af David Villa var holdet for første gang siden 1950 blandt de sidste fire i et VM. I semifinalen var modstanderen ligesom ved finalen ved EM i 2008 Tyskland, og for tredje gang i træk avancerede spanierne med en 1-0 sejr. Denne gang var målscoreren dog forsvarsstyrmanden Carles Puyol fra FC Barcelona, der sendte et hovedstød i mål efter 73 minutter.

Spaniens første VM-finale nogensinde stod mod et andet hold uden VM-titler, Holland. Kampen blev spillet den 11. juli i Johannesburg og blev en hårdt spillet affære med hele 12 gule og ét rødt kort. Kampen gik i forlænget spilletid efter en målløs ordinær tid, og da også første halvleg af den forlængede spilletid endte uden mål lignede det for andet VM i træk en finale der skulle ud i straffesparkskonkurrence. Fire minutter før en sådan blev en realitet faldt afgørelsen dog, da FC Barcelona-stjernen Andrés Iniesta fik sparket det der blev finalens enlige scoring ind bag den hollandske målmand Maarten Stekelenburg. Spanierne kunne dermed kalde sig både regerende europa- og verdensmestre.

 

Undertegnede var til stede ved Plaza Catalunya i Barcelona, da Iniesta scorede det magiske sejrsmål. Det der hændte bagefter må betegnes som en sand euforisk stemning fra de mange tusinde catalanere, der havde valgt at se finalen via storskærm på pladsen. En hær af røde og gule flag svajede igennem luften, imens der i fælles kor blev råbt ”CAMPEONES!, CAMPEONES!” Folk sprang rundt i Canaletes springvandet, nogle klatrede op i lygtepæle og satte spanske flag i disse, imens flertallet brød ud i fællesdans og fællessang. Alle havde deres egen måde at fejre triumfen på. Men en ting var sikkert, den aften var alle i ekstase og i en euforisk fælles glædesrus. Til trods for Catalonien i så mange år har kæmpet for at blive uafhængigt af Spanien, var dette ikke noget der på nogen måde var i det catalanske folks tanker. Denne fantastiske sommeraften i Barcelona var der ikke noget der hed catalanere, madrilenere, eller baskere. Denne aften var vi alle spaniere. Vi var alle én enhed, ét hold, ét land og vi var verdensmestre, samt europamestre!

 

 

 

 

 

Categories
FIFA WC | UEFA EURO Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Frankrig EM 2012 hjemme trøje

 Anmeldelse Frankrig EM 2012 hjemme trøje

 

Det var med stor glæde, jeg kunne konstatere at pakken fra MM Sport var kommet med posten. Jeg glædede mig til at åbne pakken for at se, hvordan den franske fodbold landsholdstrøje så ud.

 

Ved første øjekast lagde jeg mærke til de to blå nuancer, de blå nuancer i  forskellige striber og det franske foldbold forbunds logo i guld. Det så rigtigt godt ud. Det er en smart landsholdtrøje. En særlig finesse er trøjens krave og brugen af knappen i lukning af trøjen. Jeg er fuldstændig vild med kraven design (kinakrave).

 

At have trøjen på er en ren fornøjelse. Den franske landsholdstrøje føles let og luftig. Det er klart for mig, at Nike og Det Franske Fodbold Forbund har gjort sig umage med at udarbejde et flot nyt design og funktionelt produkt.

 

Hvis jeg skal komme en lille smule malurt i bægeret, så savner jeg, at det franske flags farve ikke afspejler sig mere i trøjen. Det kunne have været en finesse at have det franske flag bag på kraven.

 

Alt i alt mener jeg, det er en fantastisk flot landsholdstrøje, som vil kunne bære både til sport og til almindelig daglig brug.

 

Frankrig EM 2012 hjemme bane trøje

 

 

Mange tak for den franske landsholdstrøje. Den vil blive båret under hele EM 2012.

 

Med De Bedste Hilsener

 

Flemming Berentzen

 

Categories
FIFA WC | UEFA EURO Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Polen hjemme trøje EM 2012

 Polen hjemme trøje EM 2012

 af Mark Bonnevie

Nike har lavet en ganske flot trøje til Polen, som er vært for EM 2012 sammen med Ukraine. Den røde udebane trøje ser bedre ud, da placeringen af ​​den hvide vandrette stribe ser mere naturlig ud. Placeringen af ​​den røde stribe på den hvide trøje er meget unikt og gør trøjerne meget interessante. Min favorit del ved begge trøjer er placeringen af tallene foran. Vi har set tal placeringer på forsiden af ​adskillige ​trøjer, men ikke på samme måde som Polens, hvor den ligger helt ude i venstre side af striben. Det ser meget cool ud og hjælper med at gøre værten for EM 2012 unik.

Hvis man ikke har lagt mærke til det så er det polens flag som man kan se på trøjen, udebane trøjen  er direkte omvendte, med en hvid stribe i stedet for en rød.

Polens fodboldforbund “PZPN” har fået sig et helt nyt logo med en anden version af den traditionelle polske ørn. Den polske nation budte ikke trøjen godt velkommen da de synes den traditionelle version af ørnen manglede og efter megen kritik, valgte Nike at sætte den traditionelle ørn i midten af trøjen. For at sådan en episode ikke skulle gentage sig, er det nu blevet en lov i Polen at alle sportsuniformer skal bære den polske ørn.

 

Polen hjemme trøje EM 2012

 

 

Trøjen sammen med de andre Nike trøjer er lavet af 7 genbrugte plastikflasker og er 23% lettere end den tidligere trøje. Laser udskåret huller i siden af trøjen giver en bedre ventilation og det gør den endnu mere komfortabel at bære.

Nike har fremstillet en rigtig god og holdbar trøje, som vil blive husket for deres første afholdelse af EM, da de desværre ikke kunne avancere fra gruppe spillet.

 

 

 

 

Categories
FIFA WC | UEFA EURO Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Danmark EM 1984 trøje

 Anmeldelse: Danmark EM 1984 trøjen

af Morten Nørtoft Seiger

 

Historien bag EM slutrunden 1984

Før 1984 havde det danske landshold ikke haft megen succes i europamesterskaberne eller verdensmesterskaberne, men det blev der sat en stopper for, da Sepp Piontek blev landstræner for det danske landshold. Han var den forandring det danske landshold havde brug for. Før den tidligere tyske forsvarsspiller kom til holdet i 1979, var der ingen disciplin eller vindermentalitet, men det blev der lavet om på. Denne holdånd og mentalitet han gav, var en vigtig brik i puslespillet om at komme til de internationale slutrunder. Det var også i starten af 80’erne, at det nye kult af spillere kom til landsholdet, dette var spillere så som Preben Elkjær, Frank Arnesen, Søren Lerby og ikke mindst Michael Laudrup. Med disse vigtige faktorer var Danmark godt klædt på til vejen mod deres første europæiske mesterskabs titel nogensinde. Dette blev dog ikke realitet, men de danske drenge kæmpede bragt fra start til slut. Det var også et svært trofæ at hive hjem efter at stjernespilleren, Allan Simonsen, brækkede benet i opvisningskampen mod Frankrig. Trods denne skade overraskede de gang på gang, og ikke mindst da de kvalificerede sig med et gyldent point foran England i kvalifikationsturneringen. I de indledende runder lykkedes det Danmark endnu engang, at gå videre efter et flot gruppespil, med kun et enkelt nederlag til franskmændene. Derefter var det tid til kampen mod Spanien, som var den rene gyser. Stillingen var 1-1 ved slutfløjt efter et ellers flot mål af Søren Lerby bare syv minutter inde i kampen. Dette endte derfor med straffesparkskonkurrence. Begge hold scorede gang på gang, bortset fra en enkelt afbrænder fra Preben Elkjær, der resulterede i at spanierne gik videre da Manuel Sarabia scorede for Spanien forsøget efter.

Dette EM viser at en lille nation som Danmark, sagtens kan komme langt i en turnering som denne. Mon ikke også, at de kan gøre det her 28 år efter?

 

Danmark EM 1984 Hummel hjemmebanetrøje

 

 

EM Trøjen 1984

Selve trøjen er den, der efter min mening er den flotteste at se på, da farverne rød og hvid er kombineret ligeligt, modsat de fleste af de nyere trøjer. Trøjen er et symbol på Danmarks første rigtige EM-succes, for at komme så langt for sådan et lille hold, var stort dengang, og det er det stadigt. Det er en trøje man kan være stolt af at gå med, uanset hvor man er. Intet mindre end.

 

 

Categories
FIFA WC | UEFA EURO Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Polen udebane trøje – EM 2012

Anmeldelse: Polen udebane trøje fra Nike

Af Lukasz Jørgensen

 Jeg har jo været så heldig at skulle anmelde den polske udebanetrøje 2010-12. Trøjen er fra Nike og har deres populære Dri-Fit materialeteknologi. Jeg har selv haft trøjen på under hele EM (Fra jeg modtog den.) og har den på mens jeg skriver nu. 

 

Polen ude trøje 2010-12

 

 

Trøjen sidder utrolig godt til kroppen uden at genere. Man behøver ikke at have en T-shirt på under da den hos mig ikke kradser som andre fodboldtrøjer (bla. Adidas/Kappa/Hummel) gør. Folk hernede er
utrolig venlig især når man bære Polens nationale våbenskjold på Brystkassen.
Det har giver en del klap på skulderen og en gratis øl i ny og næ.
Selvom Polen ikke spiller i netop den her trøje under EM så syntes jeg helt klart det er den pæneste.
Trøjen blev ikke kold og klam da den blev våd under regnen og heller ikke tung og træls at gå med. Den holdte brystkassen varm også selvom den var blevet meget våd. 
 
Polen røg desværre ud igår, men derfor ryger trøjen hverken af eller til vask endnu.
At bære en trøje med et national logo på forbinder mennesker sammen i en større enhed, folk man ikke kender hilser på en,
hepper med en og skåler med en. Fordi en sådan trøje repræsentere noget større og vigtigere. Det er lige meget hvor man er fra så længe man  bare er klar på at bakke op om det hold man nu har et våbenskjold på brystet af.
 
- Så derfor, om det er EM eller Superliga så vil jeg anbefale at man købte den Fodboldtrøje med det hold man nu bakker op om hos MM Sport  og så gå ud og vise at man bakker op om holdet.
Man kan sagtens bevæge sig rundt i sin trøje i daglidagen også selvom der ikke er EM eller anden fodbold sæson.
Det hele går ud på at vise sin opbakning til holdet med stolthed. Jeg vil uden tvivl købe min næste Trøje hos MM Sport og derved vise at jeg støtter op om et hold og at jeg står ved den opbakning ! Samt opfordre andre til at gøre det samme…

 

Categories
News Produkt Anmeldelser

Vinderne af bonus runden! Quiz Maj 2012

 Bonusrunde vinderne Quiz Maj 2012

De to vindere i bonusrunden blev:

Christoffer Spanggaard Andersen 

Claus Sachs

 

De to besvarelser lyder som følger:

 

1. Hvilken klub holder du med og hvorfor ?

FC Nordsjælland.

FC Nordsjælland er den lokale superliga klub og jeg er træner i en af samarbejdsklubberne til FCN.

FCN gør utroligt meget for samarbejdsklubberne og spillestilen (som gav en velfortjent DM titel) bliver udbredt på bedste vis.

FCN har et fantastisk hyggeligt og nærværende stadion hvor familier stortrives, mens de ser den smukkeste fodbold i landet.

FCN er også en klub som giver de unge spillere en chance og det er noget jeg sætter stor pris på, FCN er et forbillede for de lokale klubber – og nu også for landets klubber (måske undtagen FCK som går deres egne veje)

 

2. Hvilken klub har de pæneste trøjer og hvorfor ?

Historiske trøjer:

Arsenal – away 1991/93

Gang på gang kåret som en af de grimmeste – men jeg synes det er den flotteste ever !

Klik her for at den omtalte Arsenal trøje!

Har selv en som jeg købte på Highbury i 1993 (Arsenal vs Crystal P)  – den er perlen i min samling af Arsenal trøjer.

Nuværende trøjer:

Den nye Barca trøje – wauhhhh – den er cool (selv om det ikke er en Adidas)

 

3. Hvilket brand laver de flotteste trøjer og hvorfor ?

Adidas – de klassiske 3 striber forpligter og Adidas lever op til forventningerne.

Stil, funktion og komfort er samlet i et produkt, som man kun kan være glad for at have på.

 

 

 

 

 

1. Er stor Manchester United fan. Hvorfor? 

Min far har været United fan ligesiden de glade tips dage, her faldt han for de røde djævle, og kærligheden er ført videre til mit blod. Alle legenderne, trofæerne osv. gør at man stadig kan være en stolt United fan, selvom de ryger ud af Europa med et brag! 

Min farfar er ikke en stor United fan! Manden interesserer sig ikke for fodbold, men på en forretningsrejse til England, fik han en rundvisning på Oldtrafford, bagefter var der middag i en af Old Trafford’s lounger, her sad han ikke mindre en ti meter fra historiens største træner legende. Sir Alex Fergurson. Eftersom det er min drøm at komme over og se en kamp på The Theatre of Dreams, blev jeg nærmest sur på ham, da han ikke engang vidste hvem det var!? En autograf havde bestemt pyntet på værelset, men sådan gik det ikke! :( 

 

2. Klubben med de pæneste trøjer er en svær en. Man Utd’s trøjer synes jeg ikke er specielt kønne, men logo’et gør trøjerne (for mig) de pæneste. Hvis jeg skulle vælge andre, kunne jeg virkeligt godt lide Hamburger SV’s udebane trøje sidste år, den var virkelig fed. En anden trøje jeg også synes er ekstremt fed er Elfenbenskystens nye trøje, elefanten på trøjen ser sindsygt godt ud, og den skinner også af historie!

 

3. Brandet med de fedeste trøjer er helt klart Nike. Når Nike laver trøjer, satser de ofte med deres design, de tøver ikke med at lave noget nyskabende! Engang imellem bliver trøjerne de får lavet ikke alt for pæne (Barcelona’s nye udebane trøje) men andre trøjer er vildt fede. Jeg synes virkeligt også de har lavet nogle fede trøjer til Sommerens EM slutrunde, specielt kan jeg godt lide Portugals Udebane trøje, som for mig er den fedeste ved slutrunden. 

 

 

Categories
FC Bayern München

Allianz Arena Look Inside

 Allianz Arena omklædningsrum og spillertunnel

FC Bayern’s omklædningsrum på Allianz Arene er lukket for offentligheden.

Men modstander holdet’s omklædningsrum (noget mere spartansk) kan man godt få lejlighed til at besøge.

Allianz Arena locker room look inside

 

Som på alle stadions er der en spillertunnel der fører op til banen. Denne er typisk udstyret med symbolik og ikoner.

Nærmest helt skakral.

Allianz Arena FC Bayern spillertunnel

 

Categories
FC Bayern München

Allianz Arena München | FC Bayern stadium

 FC Bayern stadion | Allianz Arena i München | FCB hjemmebane

Stadion opført inden VM 2006 i Tyskland. Ligger i det nordlige München ved en stor motorvej Autobahn ringvejen rundt om München.

FC Bayern stadion set ude fra Allianz Arena

 

Stadion har kapacitet til 69000 tilskuere hvilket der typisk kommer til hver eneste ene hjemmekamp i Bundesliga’en.

 

Allianz Arena banen set fra hjørnet af stadion

 I moderne fodbold spiller presse og sponsorer en stor rolle. Disse sidder så på hovedtribunen midtfor.

 

Allianz Arena hovedtribune og VIP områder