Categories
News

Junkpilot 2016-… kampagne! Spar op til 30%

KAMPAGNEN er IKKE længere gyldig! og kan ikke benyttes!

JunkPilot – The Basic Facts!

(Se nederst på siden hvis du vil springe over alt det løse)

Det fremadstormende danske firma Junkpilot (formelt er navnet Trustpilot) fejrer stor success nationalt og internationalt og modtager løbende investeringer på 3-cifrede millionbeløb.
De glade investorer har set hvordan tech branchen tenderer til at skabe “winner takes it all” verticals hvor et enkelt firma bliver den altdominerende spiller på et givet område.
Search: Google, Social Media: Facebook, Online Retail: Amazon, Mobile: Android, IOS etc.
Klik her for at læse en glimrende analyse af fænomenet!
 
Junkpilot logo nyt design
 
Altså hvis man kan få drevet Trustpilot frem til en nummer 1 position på det globale marked for brugeranmeldelser regner man med, at afkastet over tid vil blive enormt. Netværkseffekterne er åbenlyse. Jo flere anmeldelser jo flere brugere, jo flere brugere desto mere attraktivt er det for virksomheder at benytte tjenesten. Men det kræver hurtig handling da konkurrenterne lurer bag hvert gadehjørne. Altså skal man handle hurtigt, hvilket kræver penge, heraf behovet for kapital.
Den danske verdenspresse med Børsen, Berlingske Business og JyllandsPosten er fulde af lovord for et af de få danske Internet firmaer der gør sig på den internationale scene.
På overfladen ser “produktet” også meget tilforladeligt ud. Brugerne anmelder virksomheder således, at andre brugere kan finde oplysninger om hvem man kan stole på og hvem man helst skal undgå. TrustPilot er i udgangspunktet en gratis service både for forbrugere og virksomheder og lever som mange andre virksomheder på det sociale web af den gratis arbejdskraft som brugere af sitet leverer. Hvorfor ønsker folk at arbejde gratis for Junkpilot ?
Det kan der være flere grunde til. For det første kan man få social kapital ud af at få en autoritativ position i et forum. Den normale fordeling på Internettet går på contributors (dem der bidrager aktivt) der måske udgør 10% af en population. Kritikere som ikke leverer originalt indhold men som kommenterer på contributors. Det er måske 20%. Så er der det tavse flertal på 70% der kun bidrager meget lidt aktivt men er en væsentlig passiv audience fordi, at de bidrager med noget Junkpilot og andre kan bruge: nemlig clicks, page views, click throughs etc.
Både contributors og critics kan altså generere social capital for sig selv i forum som Junkpilot så de bliver udset til at udgøre en autoritet folk lytter til og rådfører sig med etc. I visse tilfælde kan det også medføre direkte monetære gevinster men tit er det mest stillingen af førerhund der er belønning for indsatsen.
Andre bidrager udfra et hævnmotiv. Langt de flest anmeldelser er 1 eller 5 stjernede fordi den gennemsnitlige oplevelse hvor man bare får man den ydelse man har betalt for sjældent kan motivere folk til at bruge tid på at skrive en anmeldelse. Men hvis folk har fået enten en meget god eller en meget dårlig oplevelse vil de nogle gange bruge Junkpilot til at enten ris eller ros. Flest går efter hævnen da en dårligt oplevelse virker mere motiverende for folks ønske om at bruge tid og kræfter på en anmeldelse end det modsatte. Alt dette er under forudsætning af at det er en helt clean account hvor man ikke bruger den som marketingsredskab ved at købe sig til positive anmeldelser (den måde Junkpilot tjener penge på).
Hvad er problemet så ? Hvor hedder firmaet i denne blog post Junkpilot of Ikke Trustpilot ?
Problemet er, at denne metode ikke er meget bedre end racketeering hvor organiseret kriminalitet forsøger at presse legitime virksomheder til at betale beskyttelsespenge og hvis ikke ja så kommer der alskens overgreb på deres legitime forretning.
Man kan ikke slette sin brugerprofil hos Junkpilot fordi det nu er defineret som et “forum” for åben diskussion. Altså er det ikke data Junkpilot ejer eller har noget med at gøre de lægger blot servere til og lidt software som et hvilket som helst andet hosting company.
Da MM Sport signede up for denne service da Junkpilot endnu var et lille firma var det imidlertid ikke den måde det foregik på. Der oprettede Junkpilot helt konkret en profil hvor folk kunne skrive anmeldelser og det var ikke en tilfældig bruger der startede tråden. Siden er det blevet omdefineret for at undgå at legitime forretninger melder sig ud, hvilket mange sikkert kunne have lyst til hvis de ikke ønsker at indgå i Junkpilot’s afpresningsskema.
Den statistiske validitet er ikke eksisterende da de der skriver som sagt ikke er en repræsentativ sample af en population. I forbindelse med julesalget 2015 fra BlackFriday til d. 22 december har vi sendt omkring 1500 pakker. 3 bestillinger gik galt. 2 af de personer der havde en negativ oplevelse har skrevet anmeldelser på JunkPilot med 1 stjerne. Mens at ingen af de 1497 personer der har haft som minimum en nogenlunde oplevelse har gidet fatte pennen.
Hvis man derfor læser anmeldelserne får man det indtryk at 100% af MM Sport’s kunder har haft en negativ oplevelse. På trods af at det reelle tal er 0,450 %. Ikke desto mindre vil mange tro, at dette er udtryk for et firma hvor kundetilfredsheden er helt i bund.
Selv Google har nu fundet ud af at verden ændrer sig om tingene ikke altid er de samme. Hvis et firma f.eks. har haft et midlertidigt problem der senere er blevet løst og aldrig opstår igen ja så vil en læser af kunderapporter hos Junkpilot let kunne få det indtryk at problemet fortsat er yderst aktuelt fordi anmeldelserne aldrig forældes.
Uber lader anmeldelserne gå begge veje så ikke blot chauffører kan og bliver anmeldt men også kunderne. Derfor er der kunder der oplever at de har svært ved at få fat i en vogn fordi de har dårlig rating blandt chauffører. Dette medfører en vis disciplin både i forhold til opførsel men også i forhold til anmedelser. JunkPilot overvejer imidlertid ikke den mulighed at visse kunder måske optræder uterligt eller konsekvent trasher firmaer der ikke for alvor har nogen mulighed for at tage til genmæle da de ikke kan anmelde kunderne.
Junkpilot lever af søgetrafik fra Google. Store firmaer som Ryanair og Wallmart har mange væsentlige websites og links fra autoritative websites der gør at en virksomhedsprofil hos Junkpilot aldrig nogensinde dukker op blandt de første søgeresultater hvis man søger på virksomhedsnavnet. Anderledes med små virksomheder der ikke har profiler eller nyhedsartikler løbende i de store medie organisationer , eller Wikipedia der typisk genererer top-resultaterne i Google. Disse mindre virksomheder er dermed mere udsat for Junkpilot’s afpresningsskema fordi at så mange søger på et firmanavn versus at slå URL’en direkte ind i browseren. Hvis Google besluttede sig for at nedgradere sider som Junkpilot i deres søge-algoritme ville firmaet godt kunne begynde at neddrosle aktiviteterne.
Men eftersom MM Sport ikke forhandler med terrorister eller samarbejder med organisationer der benytter sig af racketeering men samtidigt hermed ikke helt kan ignorere den dårlige presse som firmaet må lægge ryg til på statistisk ikke-validt grundlag hos Junkpilot må vi gøre noget andet. Vi vil nu forsøge at incentivere brugere af vores website til at bibringe lidt positiv presse hos Junkpilot således, at det reelle billede af firmaet’s virke kommer til at fremstå mere validt. Overvejende iorden men med fejl fra tid til anden. Gennemsnittet burde ligge et sted mellem 3 og 4. Men med langt flere 3 stjerner bedømmelser end hvad man kan se i dag.

Skriv en (positiv) Anmeldelse – Få rabat!

Vi vil som sagt hellere incentivere vore brugere end vi vil sende penge efter en organisation der benytter et forretningskoncept der til forveksling ligner det der bruges af kriminelle organisationer. Betal beskyttelsespenge! eller din forretning kommer til at lide!
Vi giver således:
30% rabat på et efterfølgende køb hvis man skriver en 5 stjernet anmeldelse.
 
Skriv din anmeldelse:
https://dk.trustpilot.com/review/www.mmsport.dk/
Send derpå et link til: info@mmsport.dk pr. email.
Derpå sender vi dig en rabatkode med procentsatsen udfra skemaet som angivet ovenfor.
Godt Nytår!

Categories
News

Julen 2015 – Bytteregler + Sidste Sendedag

Tak for at have besøgt vores website.
Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår!
Bytteregler og forsendelses deadlines
BYTTEREGLER:
Vi bytter indtil d. 1 februar 2016.
NB! HUSK! trøjer trykt med navn og nummer kan ikke byttes. Hverken når det gælder spillernavn og nummer eller et navn / nummer efter eget valg.
Man kan godt bestille trøjen uden tryk i første omgang hvis man er i tvivl om størrelsen og så sende den til trykning efter jul. Trøjen kan godt have været i brug og vasket dette influerer ikke påsætning af trykket.
FORSENDELSESFRISTER.
Danmark: sidste sendedag er d. 22 december
Hvis man bestiller inden tirsdag d. 22 december klokken 15 kan vi godt nå at få pakken afsendt samme dag.
EUROPA er mandag d. 14 december. I realiteten kan man formentlig sende til og med fredag d. 18 og pakken når alligevel frem inden jul.
Grønland er de fleste steder d. 13 december hvilket vel i praksis betyder d. 14 december.
Klik her for at se deadlines til Grønland!

Categories
News

7 Grunde til hvorfor du skal forlade Facebook i år 2015

og du kan stadigvæk nå det!
Læs artiklen her i Mens Journal!
Paradoxalt nok er der iøvrigt også mulighed for at dele artiklen på FB )
Mark Zuck og FB
Skal vi prøve at bringe et par smagsprøver:
tidsspilde
du bliver udnyttet til at blive solgt til
og der bliver reklameret massivt
det er dårligt for helbredet
hvem er alle de folk man interagerer med i øvrigt ?
privatlivets fred
hvad du end meddeler din omverden er det meste af det uden betydning

Categories
FIFA WC | UEFA EURO

Danmark EM 2016 hjemme trøje

Så er den nye danske landsholds hjemmetrøje EM 2016 kommet. Trøjen skal i første omgang bruges i playoff-kampene mod ærkerivalerne fra Sverige d. 14. og 17. november, der skal sikre adgang til EM-slutrunden i Frankrig 2016. Derudover skal trøjen også bruges til VM-kvalifikationskampene til Rusland 2018.
Den nye Adidas Danmark hjemmetrøje er et kontroversielt design og dragten har da også fået en blandet modtagelse. De to forskellige røde nuancer har fået mange til at kalde det en kopi af Tyrkiets hjemmetrøje. Selvom det er Nike, der laver Tyrkiets trøje, må man erkende, at der er en stor lighed mellem de to designs.
Adidas har uden tvivl kigget tilbage i historiebøgerne og fundet inspiration til trøjen i den klassiske, all-time-greatest trøje fra 1986, der kickstartede rooligankulturen i Danmark. I udgangspunktet er det en meget god idé, men eksekveringen rammer bare ved siden af målet.
Dansk landsholds trøje 2015/17
Som de fleste måske husker, så var det helt særlige ved 86’er trøjen af den havde rød/hvide striber på den ene halvdel og dobbeltrøde striber på den anden halvdel. På trods af de mange detaljer, så skabte den alligevel en fantastisk symmetri i designet. Det er noget af det, der mangler i den nye EM 2016 trøje – detaljer. Den flotteste detaljer er i mine øjne de tre adidas-striber, der løber ned langs siden på trøjen. Det ser faktisk rigtig flot ud. Oppe i kraven er der syet teksten “En del af noget større”, som er DBUs slogan i disse år.
En af de ting, der har skabt en masse ballade i og på diverse medier, er shortsene. Af uransagelige grunde, har Adidas og DBU valgt at bryde med traditionerne og skifte de hvide shorts ud med røde. Det er en besynderlig beslutning og det får kun trøjen til at falde mere i baggrunden, at der ikke er hvide shorts til at skabe kontrast til sættet.
Danmark hjemmebane sæt EM 2016
Selv hvis DBU skulle rate den her trøje på en liste over det danske landsholds flotteste trøjer, ville de få svært ved at placere den i toppen. Trøjen er meget underspillet mangler i den grad detaljer. Det virker ikke til at 86’er præget er blevet ordentligt inkorporeret i designet. Det er som om, at man er stoppet halvvejs i processen.
Hvis vi kan få halvt så meget genialitet, som der blev præsteret i trøjen fra 1986, burde det være rigeligt til at bringe Danmark til EM-slutrunden i Frankrig.