Prize Contest | Design a new city center in Randers

Randers - Byen til Vandet ?

De seneste 20-30 år har set en bølge indenfor arkitektur og byplanlægning hvor man for alt i verden skal have udsigt samt adgang til vand. Bydele bygges så tæt som muligt på vand, huse og bygninger indrettes så man som minimum kan få et lille kig til en ansamling af H2O. Prisen på ejendomme med udsigt til vand er en multipel af ejendomme uden. Artikler flyder om vandets fantastiske indvirkning på psyken og den lindrende og befordrende effekt vand har på den mentale tilstand. Læg dertil alle de glæder man kan få ud af adgangen til vand: sejlads, surfing, svømning, badning, lystfiskeri mv. En by uden adgang til vand, ikke for erhvervsmæssige formål som transport eller fiskeri, men til byudvikling af boliger og fritidsfaciliteter er ikke noget man regner. Stort set alle kommuner og byer forsøger at udvikle attraktive områder til vand: om det er Aarhus Ø, Vejle havn, Silkeborg Søer, eller langs Limfjordens bred i Aalborg - trenden er den samme overalt. Den højeste målestok for succes er en ny bydel til vand. Borgerne synes at følge trop. De mest eftertragtede boliger er ved vand, og folk sælger rask væk villaen ved skov eller mark for at komme tættere på det eftertragtede vand.

Men hvorfor egentlig ? Et eksempel er Aarhus Ø med tætte bebyggelser og små lejligheder til høje priser og hvor bygningerne står klinet op af hinanden således at man kigger lige ind i stuen hos genboen 10 meter væk. Vandet derimod, hvor synligt, ses som en stor grå flade der går i et med himmelen. Spørgsmålet melder sig derpå: Hvad er det der er så entydigt fantastisk ved at skulle have den forbindelse til vand i alt hvad man foretager sig ? Udover den tvivlsomme nytteværdi kan der være store praktiske ulemper forbundet med denne vand forbindelse som man ser i Florida ved Roskilde Fjord og mange andre steder.

Randers har fået en ny byudviklingsplan under overskriften: Byen til vandet. Et konsulent og branding firma uden tilknytning til byen har fundet på dette slogan og en udviklingsplan der skal bringe det unikke forløb med en å, Gudenåen, og en fjord, Randers Fjord, sammen med byen. I oplægget til den nye byplan bliver det forklaret hvordan man er den eneste by i landet med både å og fjord i en slags delta. Men at noget er unikt og enestående er ikke ensbetydende med at det er værdifuldt. Hvis man fjernede “Randers” og fremlagde sloganet “Byen til Vandet” for en vilkårlig person med spørgsmålet: Hvilken By Tænker Jeg her på ?? Ja så ville vedkommende med rette kunne pege på stort set alle byer i hele landet måske med undtagelse af Herning og Grindsted. Hvis man så fik forklaret, at der var tale om Randers og at man her havde en å der løb ud i en fjord der så igen løb ud i et hav, ville denne vilkårlige person formentlig stille mod-spørgsmålet: og hvad så ?

Randers O - Long Island

Heraf problemstillingen, man har noget unikt, men gør det nogen unik forskel på nogen meningsfuld måde ? Dertil er svaret, Nej, det være sig for stort set alle andre, end biologer og zoologer der forsker i floddeltaer der løber ud i havet. Vand er vand og Randers Fjord er i den sammenhæng noget mindre interessant end Horsens, Vejle, Kolding, Flensborg etc. der alle har meget større og bredere fjorde der gør dem mere anvendelige til stort set alle formål. Randers - Byen til Vandet, er ikke en unik value proposition, men en kapitulation i forhold til at man ikke har kunnet fremstille en eneste vision med udviklingspotentiale i forhold til hvilken retning Randers har taget for nylig eller hvordan den skal udvikle sig fremover. Man har taget et ekstremt udtyndet og vagt koncept og pakket det på nye flasker og derpå solgt det til et apatisk byråd som en arkitektonisk udgave af en credit default swap. Indholdet kunne meget vel vise sig at være toxic og munde ud i minimal nytteværdi bortset fra store regninger til kommunens borgere. Præmissen synes primært at gå under overskriften:  So Ein Ding müssen wir auch haben og dette i form af en strategi og branding plan med den grundlæggende præmis, at vand altid er godt og at en forbindelse til vand per automatik bidrager med noget positivt for en by og dens borgere.

https://byentilvandet.randers.dk/

Selvfølgelig er der også et tilhørende slogan: Hvor å bliver til hav, hvor det ferske bliver salt

Og hvad så ? ……. kunne man fristes til at spørge . . .

Alternativ vision

30 år efter at man principielt har lagt planøkonomien i graven har den aldrig haft bedre vilkår. Alle forhold i samfundet gennem-reguleres; pengepolitik og renter fastsættes centralt, budgetter og byudvikling planlægges for 5 eller 10 årige perioder. Man kan ikke bygge på sin egen jord hvis den er defineret som landzone, man kan ikke drive landbrug hvis det er byzone, man kan ikke beskytte sit sommerhus mod at falde i vandet hvis det er kystzone. Centraliseret planøkonomi har entydigt vundet. Dens oprindelse er ikke kommunistisk eller kapitalistisk per se, det er snarere et statsligt styringsinstrument og staten har aldrig stået stærkere før.

Hvad har dette med Randers at gøre ?

Som entrepreneur Peter Thiel siger, hvis man skal starte en business så skal man prøve at skabe et monopol fordi det er mest udfordrende og der har man bedst mulighed for at profitere. Dette skal ikke forstås som et statsligt garanteret monopol, som revisions eller advokat branchens, men et monopol forstået på den måde, at man er den eneste der forsøger at løse et bestemt problem for en gruppe personer i samfundet. I stedet for at åbne restaurant nummer 50 i Palo Alto kunne man måske forsøge med en “lyn-rengøring af sneakers service” hvis der endnu ikke er nogen der tilbyder noget sådant. I stedet for at have en “by til vand” strategi, som by nummer 50 i Jylland, kunne man måske prøve at finde på noget som ikke bliver gjort.

Randers er sandwiched mellem 2 uddannelses metropoler: Aalborg og Aarhus. Disse byer har tilsammen over 100000 studerende på videregående uddannelser. Alt for mange færdige kandidater til at byerne selv kan optage dem alle på arbejdsmarkedet. Randers har kæmpet hårdt for at få statslige uddannelser, eller statslige styrelser. Man tænker, at det er godt for en by at få disse gratis gaver. Garanterede indtægter, få udgifter da de unge mennesker hverken tærer på sundhedssystem eller daginstitutioner, skoler mv. Men derudover er det jo også således, at studerende er lavindkomst grupper og at uddannelses jobs og bureaukrati jobs skaber få dynamiske effekter. Der bliver ikke ansat flere over tid, og disse jobs er det sidste led i værdikæden. I modsætning til en virksomhed der producerer fysiske produkter hvor der kan skabes op til 12 jobs for hvert produktionsjob i forhold til underleverandører og services der tilkøbes.

https://www.economist.com/europe/2019/02/09/why-germany-has-no-gilet-jaunes-protesters

I stedet for at bruge alle sine ressourcer på at gøre hvad alle andre gør kunne man prøve at gøre noget andre ikke gør!

Randers - Open for Business

Randers scorer lavt på stort set alle parametre man måler på: uddannelsesniveau, indkomst, formue, levealder etc. Altså skulle man tro at en ny vision for byen ville forsøge at rette op på dette, men nej, flere døde mursten og rekreative områder til fritidssamfundet synes at være vejen frem ifølge den nye strategiplan.

En alternativ vision går på at gøre Randers til den førende by for entrepreneurship, enterprise og virksomhedsdrift især med fokus på produktion af fysiske varer i små eller mellemstore virksomheder. Byen har trods alt en lang historie som manufacturing hub, inden alting blev out-sourced, så hvorfor ikke bygge videre på denne arv?

Men hvordan gør man dette ? Ja det gør man ved ikke at gøre noget, forstået på den måde, at det man behøver er fravær af detaljerede planer og strategier for hvordan man skal udvikle byen. En hands off approach virker bedre for økonomisk aktivitet dvs, at man sørger for udelukkende at have et laser-skarpt fokus på de bedste rammebetingelser, hvilket igen vil sige mindst mulig regulering og intervention fra det offentliges side.

Udover at sørge for minimal regulering, beskatning og bureaukrati ja så er det især 3 forhold der er vigtige: transport, finansiering, og en hub funktion.

På trods af den megen trafik på E45 er de fleste jyske byer relativt lukkede kredsløb der ikke har specielt meget at gøre med nabobyen. Eneste undtagelser er uddannelsesbyerne der tiltrækker folk fra hele landet og i stigende grad resten af verden. Der får man en masse interaktioner mellem folk og institutioner der spænder meget bredt.

I en historisk kontekst er den funktion som regel leveret af handel, så byer som Venedig, Hansestæderne eller New York er vokset og har trivedes ved at fungere som handelspladser for udveksling af varer fra og til forskellige markeder men også af viden og ideer.

Transport er væsentligt for at akkommodere denne interaktion, derfor er det katastrofalt, at Randers Kommune ikke har bakket op om en ny Aarhus lufthavn ved Thomasminde der ville give byen og regionen et fantastisk boost.

Afstanden fra San Francisco til Mountain View er 61 km og til Cupertino 75 km. Afstanden mellem Randers og Aalborg 80 km og til Aarhus den halve distance. Altså burde det ikke være noget problem at have 2 vejs forbindelser til disse byer. Gør det attraktivt at arbejde i Randers også hvis man tilfældigvis er bosat i Aarhus eller Aalborg. Det nuværende koncept er baseret på primært at gøre Randers til en soveby hvor den økonomiske aktivitet foregår andre steder.

De fleste virksomheder der bliver startet skal bruge en eller anden form for startkapital for at kunne skabe et produkt og tiltrække en kundebase. Deraf behovet for at være i forbindelse med finansielle institutioner der kan levere en sådan ydelse.

Vi ender således med en række ord som;

Handel, interaktion, produktion, energi, finance, transport, begrænset offentlig sektor.

De centrale elementer der kan åbne op for en dynamisk udvikling er en erhvervspolitik der går væk fra at subsidiere ved at “pick winners” og til i stedet at regulere og det helt enkelt ved at have et eneste fokus for øje: at give de bedste rammebetingelser overhovedet muligt.

Mere herom i afsnittet om Randers Ø.

Her kommer 3 centrale dele til at starte med:

Randers Mobility Terminal

Randers Walkway

Randers Ø

Randers Mobility Terminal

Randers Midtby er i krise. Forstået som at absurd offentlig regulering har sørget for at fjerne grundlaget for at være konkurrencedygtig vis a vis Randers Storcenter og Internettet. Dårlige parkeringsforhold, p-bøder, manglende byggegrunde, regulering af butiksstørrelse, kaotisk trafik har alt sammen medført, at midtbyen har tabt 800 mio DKK i omsætning over 20 år. Nu forsøger man så at give det endegyldige dødsstød ved at ville fjerne busterminalen der bringer blot en smule foot trafic til centrum. Hvad der nu er tilbage af økonomisk aktivitet vil efter at byplanen Byen til Vandet er implementeret være evaporeret og man står tilbage med hvad der minder mest af alt om et kommunistisk paradis hvor folk fisker, bader, spadserer, sidder og kigger ud i luften.

Hvad midtbyen har brug for er noget helt andet nemlig en moderne underjordisk busterminal, et hypermarket der kan tjene som anchor for de mindre butikker + parkering. Masser af parkering og gratis parkering. Desuden skal der gives mulighed for at private busruter kan benytte terminalen så den bliver til en transport hub. Randers har altid været byen der handler men nu har man slået det meste af det uafhængige erhvervsliv ihjel og istedet  fremmet store kapitalkæder med kedelige kædebutikker i et selvdødt center. Lokale handlende på torvet har svære vilkår i de kolde måneder hvilket kan afhjælpes med en indendørs handelsplads med masser af foot trafic fra en anchor store og en transport hub. Friske lokalt producerede produkter er komplementære og ikke substitutter for supermarkedsvarer. Altså vil der ikke være nogen interessekonflikt. Derudover kan man indrette den nye facilitet med indlagt redundans dette med henblik på at selvkørende trafik måske vil udvikle sig til en realitet i løbet af føje år.

Bilfri centrum må være ambitionen men med den meget væsentlige tilføjelse at præmissen herfor er glimrende parkeringsforhold i udkanten af bymidten. Dette har man gjort med stor succes i Pontevedra i Spanien til gavn for bylivet og borgerne. Det gælder både for de der bor i centrum og de der kommer fra andre dele af byen eller er besøgende udefra.

Randers WalkWay

Den måde hvorpå man har udviklet Randers Midtby de seneste 20 år er udfra en statisk tankegang. Man bygger kunstnerisk inspirerede byporte ved indfaldsvejene. Når en sådan konstruktion en gang er placeret ja så bliver den stående og udvikler sig ikke, bidrager ikke med andet end hvad der skulle være en visuel forskønnelse eller en symbolik ingen forstår eller kan relatere til på et praktisk niveau. Derudover har man forsøgt at gøre midtbyen mere fodgængervenlig ved at fjerne parkeringspladser men fortsat tillade bilisme som hidtil. Hvad er resultatet ? At folk ikke længere kan komme frem til midtbyen fordi de ikke har noget sted at parkere samtidigt med at midtbyen hverken er mere eller mindre fodgængervenlig fordi der fortsat er biltrafik i langt de fleste områder af den centrale bymidte.

Den største attraktion hvad angår udenbys trafik, Randers Regnskov, lider af det problem, at konceptet er relativt statisk. Har man først været der en gang kan der gå en årrække før man reelt har nogen grund til at besøge den igen. Dette er ikke nogen kritik men blot en konstatering af konceptets begrænsning ligesom andre forretninger ligeledes har deres begrænsninger.

For at skabe en mere dynamisk midtby og for at genere et konstant flow af energi der giver dynamik og indpasser de statiske strukturer vil jeg foreslå en anden type af infrastruktur. En infrastruktur der forsøger at overkomme den manglende funktionalitet ved byporte og den manglende dynamik ved museer og historiske bygninger.

Navnet for den konstruktion der skal bringe mennesker samt den historiske bymidte i spil er Randers Walkway eller Randers Highway

Denne konstruktion er inspireret af f.eks. NYC’s High Line, og vil være en hævet gangbro over Randers midtby således at man kan se byen ovenfra og dermed se hvordan den er struktureret og hvordan den ændrer sig. Med andre ord et dynamisk vindue til byen, menneskene, naturen. At gå en tur over byens tage vil være væsentligt forskelligt forår, efterår, dag, morgen, i regnvejr eller i solskin. Planterne i den eleverede bypark vil give forskellige stemninger i forhold til naturens konstante skiften og evolution og ligeledes så den menneskelige komponent. Hvis denne gangsti indrettes med små pladser vil der kunne afholdes forskellige events med skiftende indhold. Der vil være en udsigt til byen der giver et langt bedre blik til den charmerende middelalderlige bymidte og samtidigt et view ud over bakkerne hvorpå byen ligger og til floddelta i midten. Byens borgere vil have mulighed for at komme hinanden ved angående et fælles projekt af praktisk karakter som “friends of the walkway” hvorved man kan engagere sig i at vedligeholde og udvikle området.

Udover High Line i NYC har man en tilsvarende konstruktion i Paris med Viaducte Les Arces, og en lidt alternativ konstruktion men med en gangbro på taget; verdens største træbygning Metropol Parasol, Sevilla.

Randers Ø

Ifølge den nye byplan skal Kulkajen, der omfatter en stor del af den nuværende Randers Havn, omdannes til rekreative områder med boliger og pladser og adgang til åen så man kan fiske. Hvorfor ikke bruge denne lokation der i formen minder en del om Manhattan til noget produktivt? I stedet for at fylde den med døde mursten så kunne man skabe en special economic zone som set i f.eks. Shenzhen. Hvor et fiskerleje er gået fra nogle få tusinde indbyggere til nu at være en metropol på 12 mio. Hvilke sektorer af økonomien er som regel de centrale dele når der sker tektoniske skift i samfundsstrukturen: finans, transport, energi.

Derfor skal man ikke lukke kraftvarmeværket. Man skal snarere bruge det som udgangspunkt i forhold til at skabe nyudviklinger dels for virksomheder der har brug for rigelig og billig energi samt for firmaer der arbejder indenfor energisektoren. Verdo kan hjælpe med til at skabe en klynge af energi virksomheder såvel som levere billig energi til etablerede virksomheder. Man kan eksperimentere i den virkelige verden med fremtidens energiforsyning ved at rulle sådanne løsninger ud på Randers Ø. Strømsvigt, tja, det sker men man kommer hurtigt op igen og lærer af fejltagelserne.

Virksomheder der udvikler fremtidens transportløsninger kan tiltrækkes ved at tillade selvkørende køretøjer, droner mv. Dermed skaber man et fantastisk regulatorisk miljø for virksomheder der ønsker at lancere nye løsninger indenfor transport og mobilitet. De får nemlig mulighed for at teste deres løsninger i den virkelige verden.

I Californien forsøger man at skabe en offentlig bank så samfundet ikke længere skal subsidiere absurde profitter i bankverdenen. Bankerne har monopol på at skabe penge via bank kredit og udlåne til renter de selv bestemmer. De kan desuden låne i nationalbanken til næsten intet hvilket skaber en enorm profitabel forretning. Hvorfor ikke skabe en bank der låner penge ud lokalt, ikke har en stor investeringsafdeling til at handle eksotiske værdipapirer og eksisterer uden at skulle tjene store profitter?

I Bristol har man skabt en lokal valuta så folk kan se hvor deres penge havner og hvor mange der cirkulerer rundt i lokaløkonomien. Bitcoin og andre digitale valutaer er måske ikke videre succesfulde som legal tender men måske blockchain teknologien kan udvikle sig til noget der tjener et egentligt formål. Altså ved at lave en frizone på Randers Ø kan man skabe mulighed for at fin-tech virksomheder kan lancere produkter i virkeligheden og dermed skabe et laboratorium for fremtidens penge.

https://www.change.org/p/support-the-california-public-banking-alliance-legislation-empower-ca-cities-and-regions-to-use-public-funds-for-public-good-publicbanksnow

https://bristolpound.org/

I Københavns Kommune bruger man hundredvis af millioner på at subsidiere Ryanair i CPH lufthavn for at få udviklet rutenettet, selv Alternativet stemmer gladeligt for. Aarhus Kommune gør det samme med deres letbane. Så hvorfor skulle man ikke hjælpe virksomheder i en økonomisk sær-zone med 0 skat, 0 moms, 0 administrative omkostninger i en periode. En stærk klynge af virksomheder er også et offentligt gode. Virksomhederne får ikke en krone i offentlig støtte de slipper blot for at få eksproprieret en del af deres aktiver. En lille pris sammenlignet med de enorme offentlige subsidier der findes overalt via redistribution af skatteindtægter til formål politikere synes er værdige.

For at være præcis taler vi her om 21 mia DKK i statslige subsidier, plus kommunale tax incentives som førnævnte eksempel. Fri og lige konkurrence eksisterer kun i de færreste brancher men med et setup der befordrer økonomisk aktivitet snarere end at vælge vindere og understøtte ikke rentable aktiviteter ja så får man noget der er et ubetinget gode for alle.

Af andre tiltag for at sætte ånden fri kunne inkludere gratis basale lejligheder. Lejligheder hvor der bliver eksperimenteret med hvad en bolig er og skal være. For de erhvervsaktive betyder det at de ikke behøver bruge så megen tid og penge på tag over hovedet men kan istedet koncentrere sig om at drive virksomhed. Eneste betingelse for at indlogere sig er, at man har tilknytning til erhvervsudviklingen på Randers Ø. Det giver mulighed for at folk kan overnatte hvis det bliver sent og de kommer udenbys fra. Man kan opholde sig igennem længere tid i forbindelse med projekter uden at skulle betale formuer i hotelophold og det vil gøre det meget lettere at henvende sig til udlændinge, der problemløst kan indlogeres i kortere eller længere perioder.

I forhold til den jord der er til rådighed kan man ganske enkelt udlodde byggegrunde og eksisterende bygninger gratis. Alle der ønsker at opdyrke prærien skal være velkomne til at få en jordlod under forudsætning af at den bliver brugt aktivt. Hvis man flytter skal man sælge eller overdrage til en ny entrepreneur. Det er ikke tilladt at lade en jordlod eller bygning stå ubenyttet hen gennem længere tid.

Men som sagt disse er bare ideer til hvad der kunne ske. Markedet bestemmer selv og det er derfor usikkert hvem eller hvad eller hvordan. Men noget vil der ske hvis de rette betingelser for økonomisk aktivitet skabes.

Randers Ø vil blive en levende theme park hvor folk vil komme rejsende til udefra for at se hvordan interessante forretningsideer bliver skabt og omsat til praksis.

https://www.nytimes.com/2015/11/01/realestate/reinventing-the-brooklyn-navy-yard.html

Samtidigt vil virksomheder flytte til eller blive skabt på stedet på grund af de favorable rammevilkår og det spirende og dynamiske miljø.

Randers Byen der Handler! - I forståelsen af action (og ikke trade/commerce betydningen).

Brief

1.

Design et supermarked med markedshal med højt til loftet, samt busterminal i kælderen, og tagterrasse der hæver sig over byens tage. Derudover skal der være en etage inde i bygningen hvor man kan søge ly for kulde eller regn og kigge ned på livet i markedshallen. For at få tagterrassen op over omkringliggende bygninger skal der også være en fjerde etage, hvad denne skal bruges til er et åbent spørgsmål og del af den kreative opgave. Alle etager skal have højt til loftet så der bliver en luftig stemning selv hvis der er mange mennesker tilstede. Ved siden af denne bygning skal der være parkeringshus i mange etager med stor kapacitet og med adgang til hovedbygningen. Den gamle busterminal bygning fjernes så den nye bygning ikke ligger isoleret med ryggen til men bliver en integreret del af byen.

2.

Design en high line walkway der går på tværs af den historiske midtby. En gangsti der hæver sig over byens tage så man kan se hele midtbyen fra oven. En oase i byen med grønne områder i højden. Hvis man ønsker at bruge den til at forbinde Randers Regnskov, Randers Ø eller Randers Mobility Terminal med den historiske bymidte ligger dette frit for.

3.

Design en bygning eller et område på Randers Ø. F.eks. en ny bank der bryder med den nuværende tradition, et futuristisk lejlighedskompleks der tilbyder gratis ophold, energiforsyning baseret på sol, vind, atomkraft i sammenhæng med det nuværende kraftvarmeværk, en moderne fabrik til produktion af fysiske produkter, med maksimal komfort for medarbejderne etc. Eneste kriterium: der SKAL være tale om en tegning der har med erhvervsliv og økonomisk aktivitet at gøre!

4.

Beskriv med ord hvad overvejelserne har været og hvad tegningerne viser.

 

Opgavebeskrivelse

Vælg 2 ud af 3 opgaver fra punkt 1 til 3. Punkt 4 er obligatorisk. En korrekt besvarelse skal være på 3 sider præcist. Ikke flere ikke færre. Hvis der er særlige omstændigheder der gør at det er nødvendigt med flere sider for at anskueliggøre et givet design kan der til nød dispenseres fra side antallet.

Præmier

  1. Præmie

750 Euros hvilket svarer til cirka 5000 DKK -  dette er en cool cash præmie

  1. Præmie

Et gavekort på 1500 DKK til mmsport.dk

  1. Præmie

2 flasker russisk vin fra boutique winery Lefkadia

 

Præmierne vil blive udloddet og udbetalt af den juridiske enhed: DK33445148

Adresse: MM Sport, Brødregade 23 st. th., 8900 Randers C, Danmark.

 

Deadline: 15. marts 2019

Indsend besvarelsen til: info@mmsport.dk

Vinderne vil blive annonceret inden d. 1 maj 2019 og får i øvrigt direkte besked

 

Vi tager forbehold i forhold til ikke at udlodde en eller flere af præmierne i tilfælde af at ingen besvarelse lever op til de kriterier der er skitseret ovenfor.

For spørgsmål skriv venligst til info@mmsport.dk

Dommerkomiteen vil bestå af en repræsentant for de officielle myndigheder i Randers såsom City foreningen , kommunen eller borgerrepræsentationen.

MM Sport repræsenteret ved Mikkel Bager

En arkitekt eller byudvikler

Bilag

Her følger de geografiske lokationer der er i spil i forhold til den alternative byudviklingsplan.

Randers Mobility Terminal

Området hvor den nye underjordiske busterminal skal opføres og hvor det nye hypermarked med tilhørende markedshal skal opføres. Det er ligeledes indenfor den røde streg at de nye parkeringshuse med gratis parkering skal opføres der skal afhjælpe de enorme problemer Randers kommune har påført midtbyen med dens parkeringspolitik.

Randers busterminal

https://www.openstreetmap.org/#map=18/56.45857/10.03987

Man ser her et satellitfoto af området med den nuværende busterminal. Der er parkeringspladser til venstre og en tom grund for enden nederst i billedet, begge dele + den nuværende terminalbygning med parkering på den ene side og busterminal på den anden.

Randers bus terminal

https://www.google.com/maps/@56.4588386,10.0397016,318m/data=!3m1!1e3

Randers WalkWay

Den historiske bykerne hvor igennem den nye løftede gangbro skal løbe.

Det er op til en konkret vurdering hvor det er smartest at denne eleverede bro for fodgængere præcist skal løbe samt hvor lang den skal være. Men for at det giver nogen mening skal den nok være i intervallet 500 - 1000 m lang.

Hvis man gerne vil lade den løbe enten fra Randers Regnskov eller fra Randers Ø der begge ligger uden for den røde de-markering er dette også tilladt. Ligeledes hvis den nye busterminal skal indgå kan dette også lade sig gøre. Cirklen er ment som en hjælp til at indkredse den historiske bykerne men ikke en spændetrøje i forhold til kreative løsninger.

https://www.openstreetmap.org/#map=16/56.4600/10.0356

Randers bymidte

Den historiske bykerne set fra oven. Den ældgamle middelalder bymidte kombineret med nyere bygninger.

Randers bymidte satellite

https://www.google.com/maps/@56.4593025,10.0366519,637m/data=!3m1!1e3

Randers Ø

Det nye område til erhvervsudvikling set fra oven. I øverste højre del af billedet strækker der sig en halvø der er markeret med en rød streg i en cirkel. Dette er Randers Ø.

Man ser skorstenen med kraftvarmeværket Verdo som et let genkendeligt pejlemærke. En industriel landmark bygning.

Randers Ø

https://www.google.com/maps/@56.4595751,10.051168,637m/data=!3m1!1e3

Her ses området fra en vertikal position. 180 grader lodret.

Randers Ø 180 grader

https://www.google.com/maps/@56.4592832,10.0516535,1274m/data=!3m1!1e3

 

Et mere traditionelt kort med det nye erhvervsområde indcirklet med rød streg.

Randers Ø kort traditionel

https://www.openstreetmap.org/#map=16/56.4599/10.0480

 

Og endnu et billede fra luften denne gang fra øst mod vest:

Randers O - Long Island

Leave a Reply